← Lov om udbygning af Øresundsmotorvejen

§ Lov om udbygning af Øresundsmotorvejen · kapitel 20 af 24

Kapitel 8 – Tilsyn og påbud

LOV nr 626 af 11/06/2024

§ 13. Transportministeren fører tilsyn med, at Sund & Bælt Holding A/S overholder bestemmelserne i denne lov og afgørelser truffet i medfør heraf.

Stk. 2. Transportministeren kan bemyndige en myndighed under ministeriet eller en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister til at udøve tilsynet efter stk. 1. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en anden myndighed, som ministeren har henlagt tilsynet til, ikke skal kunne indbringes for ministeren eller påklages til anden administrativ myndighed.

§ 14. Transportministeren kan udstede påbud til Sund & Bælt Holding A/S om at gennemføre anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, inden for rammerne af denne lov og afgørelser udstedt i medfør af loven samt de udførte vurderinger af anlægsprojektets indvirkninger på miljøet, jf. § 2.