Lov om udbygning af Øresundsmotorvejen § 13
§ 13. Transportministeren fører tilsyn med, at Sund & Bælt Holding A/S overholder bestemmelserne i denne lov og afgørelser truffet i medfør heraf.
Stk. 2. Transportministeren kan bemyndige en myndighed under ministeriet eller en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister til at udøve tilsynet efter stk. 1. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en anden myndighed, som ministeren har henlagt tilsynet til, ikke skal kunne indbringes for ministeren eller påklages til anden administrativ myndighed.
Kilde: Retsinformation.dk