KAPITEL 2

UNDERSØGELSE AF UDENLANDSKE SUBSIDIER PÅ EGET INITIATIV OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM UNDERSØGELSE AF UDENLANDSKE SUBSIDIER

Artikel 9

Undersøgelse af udenlandske subsidier på eget initiativ

1. Kommissionen kan på eget initiativ undersøge oplysninger fra enhver kilde, herunder medlemsstater, en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning, vedrørende påståede udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.

2. Undersøgelser på eget initiativ af offentlige udbud begrænses til tildelte kontrakter.

Sådanne undersøgelser kan ikke føre til annullering af afgørelsen om tildeling af en kontrakt eller til ophævelse af en kontrakt.

Artikel 10

Indledende undersøgelse

1.  Når Kommissionen finder, at de i artikel 9 omhandlede oplysninger viser, at udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, muligvis forekommer, indhenter Kommissionen alle de oplysninger, den finder nødvendige for på et foreløbigt grundlag at vurdere, om det undersøgte finansielle bidrag udgør udenlandske subsidier, og om disse fordrejer det indre marked. Med henblik herpå kan Kommissionen navnlig:

a) anmode om oplysninger i overensstemmelse med artikel 13 og

b) foretage kontrolundersøgelser i og uden for Unionen i overensstemmelse med artikel 14 eller 15.

2. Hvis en medlemsstat har underrettet Kommissionen om, at en relevant national procedure planlægges eller er indledt, underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat om at den indledende undersøgelse er påbegyndt. Navnlig skal Kommissionen underrette medlemsstater, der har underrettet Kommissionen om en national procedure i henhold til forordning (EU) 2019/452, om, at den indledende undersøgelse er påbegyndt. Hvis den indledende undersøgelse påbegyndes vedrørende en offentlig udbudsprocedure, underretter Kommissionen også den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed herom.

3. Hvis Kommissionen på grundlag af den indledende undersøgelse finder tilstrækkelige tegn på, at en virksomhed har modtaget udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked:

a) vedtager den en afgørelse om at indlede en tilbundsgående undersøgelse (»afgørelse om at indlede en tilbundsgående undersøgelse«) med en sammenfatning af de relevante faktiske og retlige spørgsmål, herunder den foreløbige vurdering af, hvorvidt der foreligger udenlandske subsidier, og af den faktiske eller potentielle fordrejning i det indre marked

b) underretter den den virksomhed, der undersøges

c) underretter den medlemsstaterne og, hvis den tilbundsgående undersøgelse indledes vedrørende en offentlig udbudsprocedure, den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed og

d) offentliggør en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvori der opfordres til skriftlig tilkendegivelse af synspunkter inden for en af Kommissionen fastsat frist. 4.

4. Hvis Kommissionen i løbet af en foreløbig vurdering konkluderer, at der ikke er tilstrækkelige tegn til at indlede en tilbundsgående undersøgelse, enten fordi der ikke er tale om udenlandske subsidier, eller fordi der ikke er tilstrækkelige tegn på en faktisk eller potentiel fordrejning i det indre marked, afslutter Kommissionen den indledende undersøgelse og underretter den virksomhed, der undersøges, og de medlemsstater, der blev underrettet i henhold til stk. 2, samt den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed, hvis den indledende undersøgelse påbegyndtes vedrørende en offentlig udbudsprocedure.

Artikel 11

Tilbundsgående undersøgelse

1. Under den tilbundsgående undersøgelse foretager Kommissionen en yderligere vurdering af de udenlandske subsidier, som er identificeret i afgørelsen om at indlede en tilbundsgående undersøgelse, og indhenter alle de oplysninger, den finder nødvendige, i overensstemmelse med artikel 13, 14 og 15.

2. Hvis Kommissionen i henhold til artikel 4-6 finder, at udenlandske subsidier fordrejer det indre marked, kan den vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse, der pålægger afhjælpende foranstaltninger (»afgørelse med afhjælpende foranstaltninger«). Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

3. Hvis Kommissionen i henhold til artikel 4-6 finder, at udenlandske subsidier fordrejer det indre marked, og den virksomhed, der undersøges, afgiver tilsagn, som Kommissionen anser for passende og tilstrækkelige til fuldt ud og effektivt at afhjælpe fordrejningerne, kan den vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse for at gøre disse tilsagn bindende for virksomheden (»afgørelse med tilsagn«). En afgørelse om at acceptere tilbagebetaling af udenlandske subsidier i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, betragtes som en afgørelse med tilsagn. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

4. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse om ikke at gøre indsigelse (»afgørelse om ikke at gøre indsigelse«), hvis den konstaterer, at:

a) den foreløbige vurdering i afgørelsen om at indlede en tilbundsgående undersøgelse ikke kan bekræftes, eller

b) en fordrejning i det indre marked opvejes af positive virkninger som defineret i artikel 6.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

5. Kommissionen bestræber sig så vidt muligt på at træffe en afgørelse inden for en periode på 18 måneder fra indledningen af den tilbundsgående undersøgelse.

Artikel 12

Foreløbige forholdsregler

1. For at opretholde konkurrencen i det indre marked og undgå uoprettelig skade kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse om foreløbige forholdsregler, når:

a) der er tilstrækkelige tegn på, at et finansielt bidrag udgør udenlandske subsidier og fordrejer det indre marked, og

b) der er risiko for, at konkurrencen i det indre marked lider alvorlig og uoprettelig skade.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

2. De foreløbige forholdsregler kan navnlig, men ikke udelukkende, bestå af de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 7, stk. 4, litra a), c) og d). Der må ikke træffes foreløbige forholdsregler vedrørende offentlige udbudsprocedurer.

3. De foreløbige forholdsregler gælder enten i et bestemt tidsrum, som kan forlænges, i det omfang det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, eller indtil den endelige afgørelse er truffet.

Artikel 13

Anmodninger om oplysninger

1. For at Kommissionen kan løse sine opgaver i henhold til denne forordning, kan den kræve oplysninger i overensstemmelse med denne artikel.

2. Kommissionen kan kræve, at en virksomhed, der undersøges, fremlægger alle nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om dens tilbud afgivet i en offentlig udbudsprocedure.

3. Kommissionen kan også kræve sådanne oplysninger fra andre virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, herunder oplysninger om deres tilbud afgivet i offentlige udbudsprocedurer, under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

4. En anmodning om oplysninger i henhold til stk. 2 eller 3 skal:

a) angive retsgrundlaget og formålet hermed, præcisere, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætte en passende frist for afgivelse af oplysninger

b) indeholde en erklæring om, at der kan pålægges bøder eller tvangsbøder, jf. artikel 17, hvis de afgivne oplysninger er urigtige, ufuldstændige eller vildledende

c) indeholde en erklæring om, at Kommissionen i henhold til artikel 16 kan træffe en afgørelse på grundlag af de faktiske oplysninger, der er til rådighed for den, i tilfælde af manglende samarbejde.

5. På Kommissionens anmodning forelægger medlemsstaterne Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver i henhold til denne forordning. Stk. 4, litra a), finder tilsvarende anvendelse.

6. Kommissionen kan også anmode et tredjeland om at fremlægge alle nødvendige oplysninger. Stk. 4, litra a) og c), finder tilsvarende anvendelse.

7. Kommissionen kan indhente udtalelser fra en fysisk eller juridisk person, der indvilliger i at afgive udtalelse med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende genstanden for en undersøgelse. Når en udtalelse ikke indhentes i Kommissionens lokaler eller telefonisk eller ad anden elektronisk vej, skal Kommissionen forud for indhentelsen af udtalelsen:

a) underrette den medlemsstat, på hvis område udtalelsen skal indhentes, eller

b) indhente samtykke fra den medlemsstat, på hvis område udtalelsen skal indhentes.

Artikel 14

Kontrolundersøgelser inden for Unionen

1. Til udførelse af de opgaver, som ved denne forordning er henlagt til Kommissionen, kan denne foretage de nødvendige kontrolundersøgelser hos virksomheder og virksomhedssammenslutninger.

2. Når Kommissionen foretager disse kontrolundersøgelser, har de tjenestemænd, som Kommissionen har bemyndiget til at foretage kontrolundersøgelserne, beføjelse til at:

a) få adgang til alle virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens lokaler, grunde og transportmidler

b) kontrollere regnskabsbøger og andre forretningspapirer, uanset informationsmedium, få adgang til alle oplysninger, som den kontrollerede enhed har adgang til, og tage eller anmode om kopi eller udskrift af sådanne regnskabsbøger eller forretningspapirer

c) afkræve alle virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens repræsentanter eller medarbejdere forklaringer om kendsgerninger og dokumenter vedrørende kontrolundersøgelsens genstand og formål og registrere deres svar

d) forsegle alle forretningslokaler samt bøger eller forretningspapirer i det for kontrolundersøgelsen nødvendige tidsrum og omfang.

3. Virksomheden eller virksomhedssammenslutningen har pligt til at underkaste sig de kontrolundersøgelser, som Kommissionen har påbudt ved afgørelse. Kommissionens repræsentanter og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at gennemføre en kontrolundersøgelse, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en kommissionsafgørelse, der:

a) indeholder oplysning om kontrolundersøgelsens genstand og formål

b) indeholder en erklæring om, at Kommissionen i henhold til artikel 16 kan træffe en afgørelse på grundlag af de faktiske oplysninger, der er til rådighed for den, i tilfælde af manglende samarbejde

c) henviser til muligheden for at pålægge bøder eller tvangsbøder, jf. artikel 17, og

d) oplyser om adgangen til at indbringe klage over afgørelsen for Domstolen i henhold til artikel 263 i TEUF.

4. Kommissionen underretter i god tid inden kontrolundersøgelsen den medlemsstat, på hvis område kontrolundersøgelsen skal gennemføres, og underretter den om tidspunktet for dens påbegyndelse.

5. Repræsentanter for og andre personer, der er bemyndiget eller udpeget af den medlemsstat, på hvis område kontrolundersøgelsen skal gennemføres, bistår på medlemsstatens eller Kommissionens anmodning aktivt Kommissionens repræsentanter og andre ledsagende personer bemyndiget af Kommissionen. De har i denne forbindelse de i stk. 2 omhandlede beføjelser.

6. Når Kommissionens repræsentanter eller andre ledsagende personer bemyndiget af Kommissionen fastslår, at en virksomhed eller virksomhedssammenslutning modsætter sig en undersøgelse som defineret i nærværende artikel, yder den medlemsstat, på hvis område kontrolundersøgelsen finder sted, dem den bistand, der er nødvendig for, at de kan løse deres kontrolopgaver, og anmoder eventuelt om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand. Når den i dette stykke omhandlede bistand efter national lovgivning kræver en domstolstilladelse, anmodes der om en sådan tilladelse. Der kan også anmodes om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.

7. På Kommissionens anmodning foretager en medlemsstat på sit eget område kontrolundersøgelser eller andre undersøgelsesforanstaltninger i henhold til sin nationale lovgivning med henblik på at fastslå, om der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.

Artikel 15

Kontrolundersøgelser uden for Unionen

Kommissionen kan med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning foretage kontrolundersøgelser på et tredjelands område, forudsat at det pågældende lands regering er blevet officielt underrettet herom og ikke gør indsigelser mod kontrolundersøgelsen. Kommissionen kan også anmode virksomheden eller virksomhedssammenslutningen om at give sit samtykke til kontrolundersøgelsen. Artikel 14, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, litra a) og b), finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 16

Manglende samarbejde

1. Kommissionen kan træffe afgørelse i henhold til artikel 10, artikel 11, artikel 25, stk. 3, litra c), eller artikel 31, stk. 2, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, når en virksomhed, der undersøges, eller et tredjeland, der har ydet de udenlandske subsidier:

a) afgiver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning om oplysninger i henhold til artikel 13

b) undlader at fremlægge de anmodede oplysninger inden for den af Kommissionen fastsatte frist

c) nægter at underkaste sig Kommissionens kontrolundersøgelse inden for eller uden for Unionen som påbudt i henhold til artikel 14 eller 15 eller

d) på anden måde hindrer den indledende eller den tilbundsgående undersøgelse.

2. Hvis en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning, en medlemsstat eller tredjelandet har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til Kommissionen, ses der bort fra disse oplysninger.

3. Hvis en virksomhed, herunder en offentlig virksomhed, der direkte eller indirekte kontrolleres af staten, ikke fremlægger de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, om et finansielt bidrag medfører en fordel for virksomheden, kan denne virksomhed anses for at have opnået en sådan fordel.

4. Ved anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger kan resultatet af proceduren blive mindre gunstigt for virksomheden, end hvis den havde samarbejdet.

Artikel 17

Bøder og tvangsbøder

1. Kommissionen kan ved afgørelse pålægge en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning bøder og/eller tvangsbøder, hvis den forsætligt eller uagtsomt:

a) afgiver ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning om oplysninger i henhold til artikel 13, eller ikke afgiver oplysningerne inden for den fastsatte frist

b) fremlægger de anmodede regnskabsbøger eller andre forretningspapirer i ufuldstændig form under de i artikel 14 omhandlede kontrolundersøgelser

c) som svar på et spørgsmål, der er stillet i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, litra c),

i) afgiver et urigtigt eller vildledende svar

ii) undlader inden for den af Kommissionen fastsatte frist at berigtige et urigtigt, ufuldstændigt eller vildledende svar afgivet af en ansat, eller

iii) undlader eller afslår at afgive et fyldestgørende svar i forbindelse med forhold, der vedrører genstanden for og formålet med en kontrolundersøgelse, der er beordret ved en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 3

d) nægter at underkaste sig kontrolundersøgelser, der er påbudt i overensstemmelse med artikel 14, eller har brudt den i artikel 14, stk. 2, litra d), omhandlede forsegling, eller

e) undlader at overholde betingelserne for aktindsigt eller betingelserne for videregivelse af oplysninger, som Kommissionen har pålagt i henhold til artikel 42, stk. 4.

2. Bøder, der pålægges i henhold til stk. 1, må ikke overstige 1 % af den berørte virksomheds eller virksomhedssammenslutnings samlede omsætning i det foregående regnskabsår.

3. Tvangsbøder, der pålægges i henhold til stk. 1, må ikke overstige 5 % af den berørte virksomheds eller virksomhedssammenslutnings gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår for hver arbejdsdag, fristen overskrides, regnet fra den dato, der er fastsat i afgørelsen, indtil den forelægger fuldstændige og korrekte oplysninger som krævet af Kommissionen, eller indtil den underkaster sig en kontrolundersøgelse.

4. Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i overensstemmelse med stk. 1, litra a), fastsætter den en endelig frist på to uger for modtagelsen af de manglende oplysninger fra virksomheden eller virksomhedssammenslutningen.

5. Hvis en virksomhed ikke efterkommer en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3, en afgørelse med påbud om foreløbige forholdsregler i henhold til artikel 12 eller en afgørelse om afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, kan Kommissionen ved afgørelse pålægge:

a) bøder på op til 10 % af den berørte virksomheds samlede omsætning i det foregående regnskabsår eller

b) tvangsbøder på op til 5 % af den berørte virksomheds gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår for hver dag, virksomheden tilsidesætter afgørelsen, regnet fra datoen for Kommissionens afgørelse om pålæggelse af sådanne tvangsbøder, indtil Kommissionen finder, at den berørte virksomhed efterkommer afgørelsen.

Kommissionen kan også pålægge sådanne bøder eller tvangsbøder, hvis virksomheden ikke efterkommer en afgørelse, der er truffet i henhold til artikel 11, 25 eller 31, og som forpligtede virksomheden til at underrette Kommissionen om virksomhedens deltagelse i fremtidige fusioner eller offentlige udbudsprocedurer i henhold til artikel 8.

6. Kommissionen tager ved fastsættelsen af bødens eller tvangsbødens størrelse overtrædelsens art, grovhed og varighed i betragtning under behørig hensyntagen til proportionalitets- og rimelighedsprincippet.

7. Når virksomheden eller virksomhedssammenslutningen har efterkommet den forpligtelse, til hvis opfyldelse tvangsbøden er pålagt, kan Kommissionen fastsætte tvangsbødens endelige størrelse til et mindre beløb end det, den oprindelige afgørelse om at pålægge tvangsbøder ville føre til.

Artikel 18

Tilbagekaldelse

1. Kommissionen kan tilbagekalde en afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 11, stk. 2, 3 eller 4, artikel 25, stk. 3, og artikel 31, stk. 1, 2 eller 3, samt vedtage en ny gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse i følgende tilfælde, såfremt:

a) den virksomhed, som den oprindelige afgørelse er rettet til, handler i strid med sine tilsagn eller de pålagte afhjælpende foranstaltninger

b) den indledende afgørelse er vedtaget på grundlag af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger

c) tilsagn eller afhjælpende foranstaltninger ikke er effektive.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

2. Kommissionens tilbagekaldelse og vedtagelse af en ny afgørelse i henhold til stk. 1 berører ikke den ordregivende myndigheds eller ordregivende enheds afgørelse om tildeling af en kontrakt. De berører heller ikke en kontrakt, der allerede er indgået efter en sådan tildelingsbeslutning.