← Lov om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling

§ Lov om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling · kapitel 9 af 14

Kapitel 2 – Rammer og økonomi

LOV nr 1575 af 16/12/2024

§ 3. Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling er en selvejende institution.

Stk. 2. Staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte, hvor stor en andel af tilskuddet til drift af instituttet der skal anvendes til tilskud og støtte.

§ 4. Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling kan ud over sine opgaver efter § 2 modtage yderligere indtægter ved rekvirerede opgaver, som falder inden for instituttets formål efter § 1 og er forenelige med varetagelsen af instituttets øvrige opgaver.

Stk. 2. Instituttet kan modtage yderligere indtægter under hensyntagen til sin uafhængighed, herunder gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Indtægter skal anvendes til opfyldelse af instituttets formål efter § 1.

Stk. 3. Indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal være regnskabsmæssigt adskilt fra instituttets opgaver, jf. § 2.