§ Retsafgiftsloven · kapitel 24 af 36
Kapitel 6 – Auktion
LOV nr 425 af 16/03/2021
§ 15. Der betales afgift efter reglerne i dette kapitel for:
-
Tvangsauktioner og frivillige auktioner, der afholdes af fogedretten over fast ejendom, registreret skib eller luftfartøj med tilhørende løsøre.
-
Tvangsauktioner, der afholdes af fogedretten over aktier, gældsbreve og andre fordringer.
§ 16. For anmodning om auktion betales 1.500 kr. Dog betales ikke afgift for anmodning om ny auktion i medfør af retsplejelovens § 576, stk. 1.
Stk. 2. Er der meddelt fri proces til auktionen, finder § 9, stk. 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse.
§ 17. Afsluttes auktionen med hammerslag, betales yderligere 1.500 kr. Afholdes der ny auktion i medfør af retsplejelovens § 576, betales kun afgift én gang.
Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1 indtræder ved auktionens slutning.
Afsnit III
Afgifter for skifte