Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold § 21

§ 21. Fabrikanten kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.

Stk. 2. Fabrikantens pligt efter § 18, stk. 1, til at sikre, at radioudstyr er konstrueret i overensstemmelse med § 17 og regler fastsat i medfør heraf, og fabrikantens pligt efter § 18, stk. 2, til at udarbejde teknisk dokumentation kan ikke gøres til en del af fuldmagten nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Fabrikantens udpegning af den bemyndigede repræsentant efter stk. 1 skal som minimum sætte den bemyndigede repræsentant i stand til at

  1. opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation i 10 år, efter at radioudstyret er blevet bragt i omsætning, jf. § 18, stk. 3,

  2. give Energistyrelsen oplysninger og dokumentation på Energistyrelsens begrundede anmodning, der er nødvendige for at påvise radioudstyrets overensstemmelse med de krav, som følger af §§ 18 og 19 og regler fastsat i medfør heraf, og

  3. samarbejde om foranstaltninger på Energistyrelsens anmodning, som Energistyrelsen træffer for at fjerne en risiko, som udgøres af det radioudstyr, der er omfattet af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.

Importører

Kilde: Retsinformation.dk