Lov om de gymnasiale uddannelser § 10
§ 10. En ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på optagelse på sådan uddannelse under følgende forudsætninger:
-
Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse.
-
Ansøgeren er ud fra en helhedsvurdering vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
-
Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, og har aflagt folkeskolens 9.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, hvis prøven er blevet udtrukket for ansøgeren, eller 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin. Ansøgere, som har aflagt prøve i 2. fremmedsprog i 10. klasse, kan kun gøre det som folkeskolens 10.-klasseprøve og skal have aflagt både mundtlig og skriftlig prøve.
-
Ansøgeren har i 10. klasse modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter aflagt folkeskolens 10.-klasseprøver i dansk, engelsk og matematik, både mundtlig og skriftlig del i alle tre fag.
-
Ansøgeren har aflagt folkeskolens fælles 9.-klasseprøve i fysisk/kemi, biologi og geografi ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin eller 10.-klasseprøve i fysik/kemi ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin.
-
Ansøgeren har opnået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i henholdsvis fagene dansk og matematik i 10.-klasseprøverne.
-
Ansøgeren har uden at opfylde forudsætningen i nr. 2 krav på optagelse på den ønskede uddannelse, hvis vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit i resultaterne af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
Stk. 2. Karakterer fra prøver, der aflægges ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin, medregnes ved opgørelsen af, om betingelsen i stk. 1, nr. 7, er opfyldt, i det omfang det er til gunst for ansøgeren.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om proceduren for optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse, herunder om frister.
Optagelse efter konkret vurdering
Kilde: Retsinformation.dk