← Lov om finansielle rådgivere

§ Lov om finansielle rådgivere · kapitel 8 af 14

Kapitel 1 – Lovens anvendelsesområde og definitioner

LOV nr 599 af 12/06/2013

§ 1. Denne lov finder anvendelse på virksomheder, der som led i deres erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Rådgivning efter stk. 1 kan kun udøves af aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), kommanditselskaber, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder, som har fået tilladelse som finansiel rådgiver i medfør af § 3.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på:

  1. Rådgivning om finansielle produkter, som virksomheden udbyder på egne eller andres vegne.

  2. Rådgivning om finansielle produkter til virksomhedens medarbejdere eller til medarbejdere i en modervirksomhed, dattervirksomhed eller en af modervirksomhedens andre dattervirksomheder.

  3. Lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning om finansielle produkter i forbindelse med udøvelse af anden erhvervsvirksomhed, hvis denne anden virksomhed er reguleret ved lov eller professionen i øvrigt er adfærdsreguleret.

  4. Den rådgivning, som finansielle virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed yder om finansielle produkter.

  5. Rådgivning, der ydes af en investeringsrådgiver, jf. kapitel 20 a i lov om finansiel virksomhed.

  6. Rådgivning om forsikringer, der ydes af en forsikringsformidler, jf. lov om forsikringsformidling.

§ 2. I denne lov forstås ved:

  1. Finansiel rådgiver: En virksomhed, der som led i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere.

  2. Rådgivning: Personlige anbefalinger til en forbruger om transaktioner i tilknytning til finansielle produkter.

  3. Finansielle produkter: Kreditaftaler, indlån, forsikringer, pensioner og investeringsprodukter.

  4. Investeringsprodukter: Instrumenter, jf. bilag 5 i lov om finansiel virksomhed, indskud i pengeinstitutter, hvor et afkast afhænger af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver, garantbeviser, andelsbeviser og pantebreve.

  5. Forbruger: En person, der i forbindelse med rådgivning omfattet af denne lov hovedsagelig handler uden for sit erhverv.