Lov om finansielle rådgivere § 1
§ 1. Denne lov finder anvendelse på virksomheder, der som led i deres erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Rådgivning efter stk. 1 kan kun udøves af aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), kommanditselskaber, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder, som har fået tilladelse som finansiel rådgiver i medfør af § 3.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på:
-
Rådgivning om finansielle produkter, som virksomheden udbyder på egne eller andres vegne.
-
Rådgivning om finansielle produkter til virksomhedens medarbejdere eller til medarbejdere i en modervirksomhed, dattervirksomhed eller en af modervirksomhedens andre dattervirksomheder.
-
Lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning om finansielle produkter i forbindelse med udøvelse af anden erhvervsvirksomhed, hvis denne anden virksomhed er reguleret ved lov eller professionen i øvrigt er adfærdsreguleret.
-
Den rådgivning, som finansielle virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed yder om finansielle produkter.
-
Rådgivning, der ydes af en investeringsrådgiver, jf. kapitel 20 a i lov om finansiel virksomhed.
-
Rådgivning om forsikringer, der ydes af en forsikringsformidler, jf. lov om forsikringsformidling.
Kilde: Retsinformation.dk