Lov om indretning m.v. af visse produkter § 9

§ 9. En distributør skal bidrage til, at produkter, som distributøren gør tilgængelige på markedet, opfylder betingelserne i § 4.

Stk. 2. Distributøren skal, før vedkommende gør et produkt tilgængeligt på markedet, kontrollere, at fabrikanten og importøren har opfyldt deres forpligtelser efter reglerne udstedt i medfør af § 6, stk. 3, nr. 1-4, og § 8, stk. 3, nr. 2.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om distributørens pligter efter stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om distributørens pligter med hensyn til dokumentation, mærkning, kontrol og overvågning m.v., herunder:

  1. Krav om dokumentation, brugsanvisning og sikkerhedsinformation for produktet.

  2. Krav om mærkning på produktet.

  3. Krav om opbevarings- og transportbetingelser for produktet.

  4. Krav om at sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger, hvis produktet ikke er i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.

  5. Krav om orientering af kontrolmyndigheden, hvis produktet udgør en risiko.

Kilde: Retsinformation.dk