Lov om indretning m.v. af visse produkter § 8
§ 8. En importør må kun bringe produkter i omsætning, når betingelserne i § 4 er opfyldt.
Stk. 2. Importøren skal, før vedkommende bringer produkter i omsætning, sikre, at fabrikanten har opfyldt sine forpligtelser efter reglerne udstedt i medfør af § 6, stk. 3, nr. 1-4.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om importørens pligter efter stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om importørens pligter med hensyn til dokumentation, mærkning, kontrol og overvågning m.v., herunder:
-
Krav om dokumentation, brugsanvisning og sikkerhedsinformation for produktet.
-
Krav om at forsyne produktet med importørens navn og adresse og om mærkning på produktet.
-
Krav om at opbevare dokumentation m.v. for produktet.
-
Krav om opbevarings- og transportbetingelser for produktet.
-
Krav om stikprøvekontrol af produkter, undersøgelse af og registrering af klager over produkter, der ikke opfylder kravene, procedurer til sikring af produkttilbagetrækninger og produkttilbagekaldelser samt orientering af distributørerne herom.
-
Krav om, at der træffes de nødvendige foranstaltninger, hvis produktet ikke er i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.
-
Krav om orientering af kontrolmyndigheden, hvis produktet udgør en risiko.
Kilde: Retsinformation.dk