§ Spilleafgiftsloven · kapitel 10 af 10
Kapitel 5 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
LOV nr 698 af 25/06/2010
§ 35. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 4 kan tidligst sættes i kraft den 1. maj 2011.
Stk. 3. § 37 træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 4. Fra tidspunktet for lovens ikrafttræden til og med den 31. december 2011 skal registreringspligtige virksomheder, der ikke har etableret stedet for deres økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her, uanset § 20 registreres ved en herboende repræsentant, der hæfter solidarisk for afgiften efter denne lov.
Stk. 5. Virksomheder, der ved lovens ikrafttræden driver virksomhed, der efter § 19 er registreringspligtig, og som ikke efter de hidtil gældende regler var registreringspligtige, skal uanset § 19 senest 7 dage før udløbet af den første afgiftsperiode efter lovens ikrafttræden anmelde deres virksomhed til registrering.
Stk. 6. Skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 14 og 15, som indsat ved § 37 har kun virkning for gevinster og præmier udbetalt eller ydet på tidspunktet for lovens ikrafttræden eller senere.
§ 36. Følgende love ophæves ved lovens ikrafttræden:
-
Lov om afgift af spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2. december 2005.
-
Lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 2. december 2005.
§ 37. I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 20 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 546 af 26. maj 2010, foretages følgende ændring:
- I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 14 og 15:
»14) Nettogevinstbeløb vedrørende udbetaling af spillegevinster fra personer, virksomheder eller foreninger m.v., som har bevilling til at afholde spil i medfør af §§ 7 og 8 i lov om offentligt hasardspil i turneringsform, i det omfang nettogevinsten overstiger 300 kr.
- Præmier og gevinster ydet af virksomheder i forbindelse med spil og konkurrencer som led i underholdningsprogrammer i elektroniske medier, hvor præmier og gevinster ikke er afgiftspligtige efter lov om afgifter af spil og gevinstens eller præmiens værdi overstiger 300 kr.«
§ 38. I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 573 af 31. maj 2010, foretages følgende ændring:
- § 8 C affattes således:
»§ 8 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udlodninger efter § 13, stk. 1, i lov om afgifter af spil.«
§ 39. I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 32 i lov nr. 469 af 9. juni 2004 og senest ved § 12 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
- Bilag 1, liste A, nr. 32, ophæves.
Nr. 33 og 34 bliver herefter nr. 32 og 33.
§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 25. juni 2010
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Troels Lund Poulsen