← Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

§ Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg · kapitel 1 af 8

Kapitel 1 – Anvendelsesområde, definitioner m.v.

LOV nr 520 af 26/05/2010

§ 1. Loven finder anvendelse på bedrifter med kvæg, der holdes med henblik på mælkeproduktion (malkekvæg). Loven finder endvidere anvendelse på bedrifter med kalve og ungdyr, der er afkom af malkekvæg.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på kreaturer, som anvendes i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet.

Stk. 3. Justitsministeren kan i særlige tilfælde helt eller delvis undtage bedrifter eller kreaturer fra loven.

§ 2. I denne lov forstås ved:

  1. Ko: Hundyr, der har kælvet mindst én gang.

  2. Ungdyr:

a) Hundyr på 6 måneder eller derover, som endnu ikke har kælvet (kvie).

b) Tyr på 6 måneder eller derover i perioden, hvor dyret opfedes med henblik på slagtning eller avl.

  1. Kalv: Et kreatur på indtil 6 måneder.

  2. Små racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvoksede har en gennemsnitsvægt på mindre end 550 kg.

  3. Store racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvoksede har en gennemsnitsvægt på 550 kg eller derover.

  4. Sengebåsestald: Stald, hvor kreaturerne kan bevæge sig frit (løsdriftsstald), og hvor hvilearealet er opdelt i sengebåse.

  5. Sengebåse: Individuelle hvilepladser adskilt af skillebøjler el.lign.

§ 3. Ved siden af reglerne i denne lov finder dyreværnsloven og regler fastsat i medfør af dyreværnsloven anvendelse på enhver bedrift med hold af malkekvæg eller afkom af malkekvæg.

§ 4. Reglerne i denne lov er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning.

§ 5. Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forsvarlig behandling af dyr omfattet af denne lov og om beskyttelse af disse dyrs velfærd. Justitsministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Justitsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne i ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.