← Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

§ Lov om arbejdsskadesikring i Grønland · kapitel 12 af 12

Kapitel 12 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

LOV nr 1528 af 21/12/2010

§ 76. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på

  1. arbejdsulykker, der indtræder den 1. januar 2011 eller senere, og

  2. erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2011 eller senere.

Stk. 3. Samtidig med denne lovs ikrafttræden ophæves anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Stk. 4. Anordningen, jf. stk. 3, anvendes fortsat på

  1. ulykkestilfælde, der er indtruffet før den 1. januar 2011, og

  2. erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2011.

Stk. 5. Ved lovens ikrafttræden reguleres beløbene i §§ 22 og 23, § 28, stk. 3, 4 og 5, og § 77 i overensstemmelse med § 29. Arbejdsskadestyrelsens direktør bekendtgør, hvilke reguleringer der skal finde sted.

§ 77. Dagpenge og løbende rente efter anordning nr. 42 af 2. februar 1962 om ikrafttræden af lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde i Grønland fastsættes til 197,8 pct. af grundrenten pr. 1. april 1984, jf. § 44 B i anordning nr. 103 af 19. marts 1984.

Stk. 2. Dagpenge og løbende ydelse for skader indtruffet mellem den 1. januar 1980 og den 31. marts 1984 efter anordning nr. 558 af 28. december 1979 om ikrafttræden af lov om arbejdsskadeforsikring i Grønland fastsættes til 197,8 pct. af grundydelsen pr. 1. april 1984, jf. § 44 A i anordning nr. 103 af 19. marts 1984.

Stk. 3. Dagpenge og løbende ydelse for skader indtruffet mellem den 1. april 1984 og den 31. marts 1988 efter anordning nr. 558 af 28. december 1979 om ikrafttræden af lov om arbejdsskadeforsikring i Grønland fastsættes til 197,8 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 4. Dagpenge og løbende ydelse efter anordning nr. 145 af 16. marts 1988 om ikrafttræden af lov om arbejdsskadeforsikring i Grønland fastsættes til 197,8 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 5. Dagpenge og løbende ydelse efter anordning nr. 818 af 11. september 1996 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland fastsættes til 197,8 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 6. Dagpenge og løbende ydelse efter anordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland fastsættes til 197,8 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 7. Dagpenge og løbende ydelse efter anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring i Grønland fastsættes til 108,1 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 8. Dagpenge, renter og løbende ydelse, jf. stk. 1-7, reguleres efter denne lovs § 29.

§ 78. De bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af anordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland og anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring i Grønland, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres.

§ 79. En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en forsikring, som er tegnet efter anordning nr. 991 af 3. oktober 2008, på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne lov.

§ 80. I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændret senest ved § 18 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:

  1. § 90 affattes således:

»§ 90. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

Givet på Christiansborg Slot, den 21. december 2010

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Inger Støjberg