§ Vandsektorloven · kapitel 8 af 11
Kapitel 8 – Vejledning m.v.
LOV nr 469 af 12/06/2009
§ 23. Miljøministeren gennemfører en vejledningsindsats med henblik på størst mulig anvendelse af miljø- og energiledelse i vandselskaber.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, har pligt til at etablere og gennemføre et miljø- og energiledelsesprogram, og om indholdet af programmet.
§ 24. Miljøministeren nedsætter et kontaktudvalg, der skal følge udviklingen i vand- og spildevandsforsyningssektoren, og som kan rådgive ministeren vedrørende forhold omfattet af denne lov.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om kontaktudvalgets sammensætning og virksomhed.
§ 25. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.