Lov om afgift af kvælstofoxider § 11

§ 11. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden af varer nævnt i bilag 1.

Stk. 2. Virksomhederne m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokumenter, opgørelser m.v. i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse efter stk. 1.

Kilde: Retsinformation.dk