Kapitel 4 – Afgiftsfritagelse, afgiftsgodtgørelse og bundfradrag

§ 8. Fritaget for afgift er varer, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 9, stk. 3, til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede personer.

Stk. 2. Fritaget for afgift er registrerede virksomheders leverancer af varer omfattet af bilag 1

1. til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt,

2. til brug om bord på skibe i udenrigsfart, dog ikke lystfartøjer, og

3. til brug om bord på fiskefartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog ikke lystfartøjer.

Stk. 3. Fritaget for afgift er olieprodukter, som medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale standardtank eller reservedunk, jf. dog § 15, stk. 3.

Stk. 4. Fritaget for afgift er forbruget af et energiprodukt omfattet af bilag 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Dette gælder dog ikke energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.

§ 9. Godtgørelse af afgift sker til registrerede virksomheder, der betaler afgift i medfør af bilag 1 for de i denne bestemmelse nævnte varer og begrænser udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding igennem røgrensning eller ved andre tekniske tiltag, der reducerer udledning af NO2-ækvivalenter. Godtgørelsen svarer til den mængde NO2-ækvivalenter, der i afgiftsperioden bortrenses eller ved tekniske tiltag mindsker udslippet. Godtgørelsen må ikke overstige afgiftsbetalingen.

Stk. 2. Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Hvis der anvendes flere typer brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, fordeles den bortrensede eller mindre udledte mængde NO2-ækvivalenter for hvert brændsel på hvert ovn- eller kedelanlæg for sig i forhold til energimængden af hvert af de indfyrede brændsler i hvert ovn- eller ke­del­anlæg.

Stk. 3. Virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, kan af de statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer i samme omfang som nævnt i § 7, nr. 1-4. Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret virksomhed, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte elle indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person. En meddelt bevilling bortfalder, hvis det i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.

Stk. 4. Afgiften godtgøres af varer, der anvendes til færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 8, stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte, bortset fra lystfartøjer. Varerne kan i særlige tilfælde leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr. Godtgørelsen må ikke overstige afgiftsbetalingen.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter og regler om dokumentation for afgiftsfritagelse og godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte regler, der angiver de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag der efter stk. 1 begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig kan skatteministeren fastsætte regler for opgørelse og udbetaling af godtgørelsen efter stk. 1.

§ 10. For virksomheder, hvis samlede udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding oversteg 0,5 kg NOX /GJ brændselsforbrug i 2006, og som havde et årligt brændselsforbrug på over 5 PJ fra stationære anlæg i 2006, betales der fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010 alene afgift af den del af udledningen, der ligger højere end 0,18 kg NOX/GJ.

Stk. 2. For virksomheder, hvis samlede udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding oversteg 0,5 kg NOX /GJ brændselsforbrug i 2006, og som havde et årligt brændselsforbrug på over 5 PJ fra stationære anlæg i 2006, betales der fra og med den 1. januar 2011 alene afgift af den del af udledningen, der ligger højere end 0,15 kg NOX/GJ.

Stk. 3. Bundfradragene i stk. 1 og 2 finder endvidere anvendelse på varer, der er modtaget afgiftsfrit og forbrugt i virksomheden. Bundfradragene efter stk. 1 og 2 kan ikke overføres til andre afgiftsperioder.

Stk. 4. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1, kan beregne et fælles fradrag for alle de benyttede brændsler og for alle de benyttede ovn- eller kedelanlæg, hvor der sker måling, forudsat at ovn- eller kedelanlæggene m.v. befinder sig på samme geografiske sted.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler, der nærmere angiver retningslinjerne for administrationen af bundfradragene i stk. 1 og 2.