Lov om fremme af vedvarende energi § 55

§ 55. Udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 36-50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Stk. 2. Udbetalingen genoptages, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg og andre ydelser.

Kilde: Retsinformation.dk