Lov om fremme af vedvarende energi § 54

§ 54. For vindmøller omfattet af værditabsordningen i §§ 6-12 og køberetsordningen i §§ 13-17 kan udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter denne lov kun finde sted, såfremt

  1. Energinet.dk har godkendt annoncering og materiale til brug for det offentlige møde om værditabsordningen efter § 9, stk. 2,

  2. opstilleren har gennemført det offentlige møde om værditabsordningen jf. § 9, stk. 1, og

  3. Energinet.dk har godkendt, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med §§ 14 og 15, jf. § 13, stk. 4.

Stk. 2. Energinet.dk træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 1 for at modtage pristillæg og andre ydelser er opfyldt. Energinet.dk kan beslutte, at mindre væsentlige overtrædelser af reglerne ikke skal medføre bortfald af pristillæg og andre ydelser.

Kilde: Retsinformation.dk