Lov om fremme af vedvarende energi § 48
§ 48. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor de i § 47, stk. 1, nævnte vedvarende energikilder anvendes sammen med andre energikilder.
Stk. 2. Hvis anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1 er påbegyndt senest den 21. april 2004, ydes der et pristillæg til andelen af elektricitet fra disse energikilder, som udgør 26 øre pr. kWh i 20 år, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1 er påbegyndt den 22. april 2004 eller senere, ydes der et pristillæg til andelen af elektricitet fra disse energikilder på følgende måde:
-
For elektricitet fremstillet ved energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima- og energiministerens bestemmelse et pristillæg, som udgør 26 øre pr. kWh i 10 år og 6 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
-
For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til VE-andelen af elproduktionen på et anlæg, hvor anvendelsen af vedvarende energikilder er påbegyndt senest den 21. april 2004, når VE-andelen efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.
Pulje til små VE-teknologier
Kilde: Retsinformation.dk