Lov om fremme af vedvarende energi § 35

§ 35. Energinet.dk yder betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34, som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 29.

Stk. 2. Ved fastsættelse af betalingen opgøres indtægtstabet med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved

  1. en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette pristillæg ydes, og

  2. en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 37, stk. 4 og 5, eller fravalgt efter § 53, stk. 2.

Stk. 3. Der ydes ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Stk. 4. Uenighed om adgangen til betaling og dennes størrelse afgøres af domstolene.

Stk. 5. Energinet.dk udarbejder forskrifter indeholdende metoder for, hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering beregnes, og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik på at dække elproducentens tab. § 34, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for forskrifter nævnt i pkt. 1.

Kilde: Retsinformation.dk