← Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

§ Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. · kapitel 10 af 14

Kapitel 3 – Rabattens beregning

LOV nr 578 af 09/06/2006

§ 6. På grundlag af styrelsens afgørelse giver de befordringsansvarlige rabat til den daglige befordring mellem uddannelsessted og bopæl. Rabatten udgør udgiften til billigste offentlige befordring med fradrag af det beløb, som den uddannelsessøgende eller deltageren selv skal betale ifølge § 7.

§ 7. Den uddannelsessøgende og deltageren skal selv betale et egenbetalingsbeløb på 9,50 kr. for hver dag, abonnementskortet er gyldigt. Ved beregningen af rabatten kan et månedskort betragtes som et abonnementskort på 30 dage.

Stk. 2. Egenbetalingen på 9,50 kr. reguleres én gang årligt den tredje søndag i januar efter udviklingen i indeks for bustransport fra Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks med ændringen i indekset fra august 2 år før til august året før. Ved reguleringen er det det aktuelle indtil da gældende beløb, som reguleres. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste ørebeløb.

§ 8. Styrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at rabatbeløbet skal udbetales kontant for abonnementskort, der tidligere er købt uden rabat. Rabatten kan dog ikke udbetales kontant, hvis den uddannelsessøgende eller deltageren har undladt at søge om befordringsrabat i tide.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de befordringsansvarliges kontantudbetaling af rabatbeløb.