Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond § 10
§ 10. De regionale vækstfora, der nedsættes af regionsrådene og Bornholms Regionskommune i henhold til lov om erhvervsfremme, afgiver indstilling til økonomi- og erhvervsministeren om anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmidler, jf. dog § 12.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren påser, at indstillingerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan undlade at følge indstillinger fra de regionale vækstfora, hvis disse ikke er i overensstemmelse med programmerne eller andre forskrifter.
Stk. 4. Regionsrådene og Bornholms Regionskommune har ansvaret for, at arbejdet i de sekretariater, som regionsrådene og Bornholms Regionskommune i henhold til lov om erhvervsfremme nedsætter til at betjene de regionale vækstfora, udføres under overholdelse af gældende forordninger, national lovgivning, programmerne eller andre forskrifter.
Kilde: Retsinformation.dk