← Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

§ Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond · kapitel 52 af 66

KAPITEL II – Indtægtsskabende projekter

LOV nr 1599 af 20/12/2006

Artikel 55

Indtægtsskabende projekter

  1. I denne forordning forstås ved et indtægtsskabende projekt enhver operation, som omfatter investering i infrastruktur, hvis anvendelse indebærer afgifter, der betales direkte af brugerne, eller enhver operation, der omfatter salg eller leje af jord eller bygninger eller nogen anden levering af tjenesteydelser mod betaling.

  2. De støtteberettigede udgifter til indtægtsskabende projekter må ikke overstige investeringsudgiften i løbende priser minus nettoindtægterne af investeringen i løbende priser i en given referenceperiode for

a) investeringer i infrastruktur eller

b) andre projekter, for hvilke det er muligt at foretage et forudgående objektivt skøn over indtægterne.

Hvis ikke hele investeringsudgiften er berettiget til medfinansiering, fordeles nettoindtægterne proportionalt på de berettigede og ikke-berettigede dele af investeringsudgiften.

Ved beregningen tager forvaltningsmyndigheden hensyn til den referenceperiode, der er relevant for den pågældende investeringskategori, projektkategorien, den rentabilitet, der normalt forventes af den pågældende investeringskategori, og til anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, og eventuelt rimelighedsbetragtninger i tilknytning til den pågældende medlemsstats relative velstand.

  1. Hvis det ikke er muligt at foretage et forudgående objektivt skøn over indtægterne senest fem år efter en operations afslutning, trækkes de indtægter, der er skabt, fra de udgifter, der er opgivet til Kommissionen. Attesteringsmyndigheden trækker disse indtægter fra senest i forbindelse med den delvise afslutning eller ved den endelige afslutning af det operationelle program. Anmodningen om betaling af den afsluttende saldo korrigeres i overensstemmelse hermed.

  2. Hvis det senest tre år efter afslutningen af det operationelle program konstateres, at der ved en operation er skabt indtægter, der ikke er taget i betragtning i henhold til stk. 2 og 3, skal disse indtægter betales tilbage til Den Europæiske Unions almindelige budget i forhold til bidraget fra fondene.

  3. Medlemsstaterne kan vedtage procedurer, som står i rimeligt forhold til de pågældende beløb til overvågning af de indtægter, der er skabt gennem operationer med samlede udgifter på under 200000 EUR, jf. dog medlemsstaternes forpligtelser i medfør af artikel 70, stk. 1.

  4. Denne artikel finder ikke anvendelse på projekter, der er underkastet reglerne om statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87.