§ Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond · kapitel 51 af 66
KAPITEL I – Fondenes bidrag
LOV nr 1599 af 20/12/2006
Artikel 52
Graduering af bidragssatserne
Bidraget fra fondene kan gradueres på grundlag af følgende:
a) størrelsen af de særlige især økonomiske, sociale eller territoriale problemer
b) betydningen af hver prioritet for Fællesskabets prioriteter som fastsat i Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed samt for de nationale og regionale prioriteter
c) beskyttelse og forbedring af miljøet, navnlig ved anvendelse af forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats og princippet om, at forureneren betaler
d) omfanget af tilvejebringelsen af private midler på de pågældende områder, navnlig som led i offentlig-private partnerskaber
e) medtagelse af interregionalt samarbejde, jf. artikel 37, stk. 6, litra b), under konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse
f) medtagelse under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse af områder med en geografisk eller naturbetinget ulempe, der defineres som følger:
i) ømedlemsstater, der er berettiget til bidrag fra Samhørighedsfonden, og andre øer, dog ikke øer, hvor en medlemsstats hovedstad er beliggende, eller som har en fast forbindelse til fastlandet
ii) bjergområder som defineret i medlemsstatens nationale lovgivning
iii) tyndt befolkede områder (under 50 indbyggere pr. kvadratkilometer) og meget tyndt befolkede områder (under 8 indbyggere pr. kvadratkilometer)
iv) områder, som den 30. april 2004 udgjorde Fællesskabets ydre grænser, men som efter denne dato ikke længere udgør de ydre grænser.
Artikel 53
Fondenes bidrag
- Fondenes bidrag til det enkelte operationelle program beregnes i forhold til:
a) enten de samlede støtteberettigede udgifter inklusive offentlige og private udgifter
b) eller de offentlige støtteberettigede udgifter.
-
For fondenes bidrag til det operationelle program i henhold til konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse gælder lofterne i bilag III.
-
For operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde, hvor mindst én deltager er blandt de medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger i perioden 2001-2003 var under 85 % af gennemsnittet i EU-25 i den samme periode, må bidraget fra EFRU ikke overstige 85 % af de samlede støtteberettigede udgifter. For alle andre operationelle programmer må bidraget fra EFRU ikke overstige 75 % af de støtteberettigede udgifter, der medfinansieres af EFRU.
-
Fondenes bidrag til prioriteter er ikke omfattet af lofterne i bilag III, punkt 3. De fastsættes dog sådan, at maksimumsbeløbet fra fonden og maksimumssatsen for bidrag fra den enkelte fond, som fastsat for det operationelle program, kan overholdes.
-
For operationelle programmer, der medfinansieres i fællesskab af:
a) EFRU og Samhørighedsfonden eller
b) den yderligere tildeling til regionerne i den yderste periferi, jf. bilag II, EFRU og/eller Samhørighedsfonden
fastsætter afgørelsen om godkendelse af det operationelle program særskilt maksimumssatsen og maksimumsbeløbet for den enkelte fonds bidrag og tildeling.
- Kommissionens beslutning om vedtagelse af et operationelt program fastsætter maksimumssatsen og maksimumsbeløbet for den enkelte fonds bidrag til hvert operationelle program og til hver prioritet. Beslutningen skal særskilt vise bevillingerne til de regioner, der modtager overgangsstøtte.
Artikel 54
Andre bestemmelser
-
Fondenes bidrag til hver prioritet skal være på mindst 20 % af de støtteberettigede offentlige udgifter.
-
Tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ eller på vegne af Kommissionen, kan finansieres med en sats på 100 %.
-
I støtteberettigelsesperioden i artikel 56, stk. 1:
a) må der kun ydes bistand til en prioritet fra én fond og ét mål ad gangen
b) må der kun ydes bistand fra en fond til en operation under ét operationelt program ad gangen
c) må der ikke ydes større bistand fra en fond til en operation end de samlede bevilgede offentlige udgifter.
-
I forbindelse med statsstøtte til erhvervsvirksomheder som omhandlet i artikel 87 i traktaten skal den offentlige støtte, der ydes under operationelle programmer, overholde lofterne for statsstøtte.
-
En udgift, der medfinansieres af fondene, må ikke støttes af noget andet finansielt fællesskabsinstrument.