Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 4
§ 4. Ved hvidvask skal i denne lov forstås
-
uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse,
-
uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en strafbar lovovertrædelse eller
-
forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter også dispositioner foretaget af den, der har begået den strafbare lovovertrædelse, som udbyttet hidrører fra.
Kilde: Retsinformation.dk