Domæneloven § 6
§ 6. Administrator skal have en bred repræsentation af deltagere fra det danske internetsamfund, herunder private brugere, professionelle brugere og internetbranchen (leverandører).
Stk. 2. Administrator skal råde over tilstrækkelige faglige og økonomiske ressourcer til at kunne administrere internetdomæner i overensstemmelse med denne lov.
Stk. 3. Administrator må ikke udøve anden aktivitet end administration efter denne lov. Administrators virksomhed må ikke udøves med gevinst for øje.
Stk. 4. Administrator skal i administrationen
-
fremme udviklingen i internetsamfundet, jf. § 1, nr. 1, og
-
udvise omkostningsbevidsthed i sine dispositioner.
Stk. 5. Administrator skal fastsætte en vedtægt for sig og sin virksomhed.
Stk. 6. Administrator skal årligt udarbejde en beretning om sin virksomhed.
Stk. 7. Administrator skal sikre, at forretningsbetingelser og lign., som har betydning for registrering og anvendelse af internetdomænenavne, er offentligt tilgængelige på administrators hjemmeside.
Stk. 8. Administrator skal afholde offentlige høringer over væsentlige ændringer i forretningsbetingelser og lign., som har betydning for registrering og anvendelse af internetdomænenavne.
Stk. 9. Administrator skal udarbejde årsrapport og lade denne revidere. Udarbejdelsen og revision heraf skal som minimum følge årsregnskabslovens regler for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B.
Stk. 10. Administrator skal indsende den reviderede og godkendte årsrapport til IT- og Telestyrelsen. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 11. Administrators vedtægter og ændringer heri, jf. stk. 5, skal godkendes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.
Kilde: Retsinformation.dk