Domæneloven § 5
§ 5. IT- og Telestyrelsen udsteder på baggrund af det offentlige udbud, jf. § 4, en tilladelse til at administrere det eller de internetdomæner, der er omfattet af udbuddet, til den, der efter § 4, stk. 3, er udpeget som administrator.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen fastsætter følgende vilkår i tilladelsen for administrators administration:
-
Vilkår i overensstemmelse med de afgivne tilbud.
-
Vilkår svarende til de i medfør af § 4, stk. 2, fastsatte minimumskrav.
Kilde: Retsinformation.dk