§ Fødevareloven · kapitel 29 af 34
Kapitel 12 – Det Europæiske Fællesskab m.v.
LOV nr 526 af 24/06/2005
§ 49. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af fødevarelovgivningen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af internationale traktater og aftaler inden for lovens område.