Kapitel 9 – Ikrafttræden

§ 42. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 2. Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ophæves med virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.

Overgangsregler

Selskaber m.v.

§ 43. Tab på aktier omfattet af § 8, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, behandles efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan tab omfattet af § 8, der er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det indkomstår, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3, idet fradraget, for så vidt angår gevinster konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, kan ske i gevinster omfattet af § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005.

Stk. 2. Skattefrit udbytte af egne aktier, som er vedtaget eller besluttet udloddet før den 28. april 2004, skal ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets fradrag for tab efter § 8, stk. 2.

Stk. 3. Ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier efter § 26 ses der bort fra aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Reglen i 1. pkt. gælder dog ikke, såfremt selskabet m.v. den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Endvidere gælder reglen i 1. pkt. ikke for aktier, der er erhvervet fra et dødsbo ved udlodning med succession den 18. november 1993 eller senere. Har selskabet m.v. tegnet nye aktier til overkurs, jf. 2. pkt., kan selskabet m.v. for aktier erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Stk. 4. Ved opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den 19. januar 1994, kan selskaber m.v. anvende investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, såfremt selskabet m.v. ved en afståelse af investeringsforeningsbeviset den 18. januar 1994 ikke havde skullet medregne en eventuel gevinst henholdsvis ikke havde kunnet fradrage et eventuelt tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af gevinst eller tab ved en afståelse den 19. januar 1994 eller senere kan dog ikke udgøre et højere beløb end investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller bevisets handelsværdi på afståelsestidspunktet.

Stk. 5. For selskaber m.v., som efter tidligere gældende regler anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier som nævnt i § 17, opretholdes dette valg.

Stk. 6. For aktier, der var omfattet af § 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, men som med virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i §§ 8, 9 og 19-22, skal selskaber m.v., der har anvendt lagerprincippet, foretage en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den 31. december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets slutning. For aktier omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31. december 2005 som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en skattepligtig afståelse af aktierne den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 7. Ved afståelse i indkomståret 2005 udgør faktoren efter § 11, stk. 2, 5. pkt., 2,0.

Overgangsregler

Personer

Skattefritagelse for visse børsnoterede aktier

§ 44. Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, der er erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 3-6. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede. Valget skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af kalenderåret 2005.

Stk. 2. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder tilsvarende for fondsaktier, der tildeles på grundlag af aktier omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke ved afståelse af aktier, der på afståelsestidspunktet har været ejet i mindre end 3 år. Gevinst og tab ved afståelser som nævnt i 1. pkt. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 23-25 og 28, kapitel 7 og 8 samt §§ 45-47. Gevinst og tab på aktier, som indgår i en beholdning omfattet af denne bestemmelse, opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 24, stk. 2, og § 25, stk. 1.

Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet er overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. Ved opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.

Stk. 5. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier omfattet af §§ 17 og 19, § 21, stk. 1, og § 22.

Stk. 6. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der ville have været omfattet af § 2 c eller § 2 e i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ved en eventuel afståelse den 31. december 2005.

Overgangsregel for aktier ejet i mindre end 3 år

§ 45. Hvis en skattepligtig har gevinst på aktier omfattet af §§ 12-14, der er anskaffet før den 1. januar 2006, og som afstås mindre end 3 år efter erhvervelsen, reguleres kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 og beskatningen af aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a efter reglerne i stk. 2-5. Dette gælder dog kun, i det omfang en eventuel gevinst ved afståelse af aktierne ville have været skattepligtig efter § 2 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter knytter sig til. Tegningsret til aktier som nævnt i 4. pkt. omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.

Stk. 2. Hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter medregning af gevinster omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, nedsættes den del af aktieindkomsten, som overstiger grundbeløbet, til det beløb, hvormed aktieindkomsten overstiger grundbeløbet, efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1. Nedsættelsen kan dog ikke overstige det beløb, som overføres til kapitalindkomsten efter stk. 4 og 5. Er den skattepligtige gift, sker opgørelsen efter 1. pkt. af, om aktieindkomsten overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, efter modregning af ægtefællens eventuelle negative aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 6. Opgørelsen af aktieindkomsten efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 sker ved nedsættelse af aktieindkomsten hos den ægtefælle, der har medregnet gevinsterne ved opgørelsen af aktieindkomsten. Herefter foretages der modregning af ægtefællens eventuelle negative aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 6. Personskattelovens § 8 a, stk. 4, om forhøjelse af grundbeløbet finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, ændres det beløb, der beregnes negativ skat af med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, til det negative beløb, aktieindkomsten opgjort efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet med efter personskattelovens § 8 a. Ændringen kan dog ikke overstige det beløb, som overføres til kapitalindkomsten efter stk. 4 og 5. Er den skattepligtige gift, sker opgørelsen efter 1. pkt. af aktieindkomsten efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 ved nedsættelse af aktieindkomsten hos den ægtefælle, der har medregnet gevinsterne ved opgørelsen af aktieindkomsten. Herefter foretages der modregning af negativ aktieindkomst i ægtefællens positive aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 6. Reglerne i personskattelovens § 8 a, stk. 6, om opgørelse af grundbeløb finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. De beløb, som aktieindkomsten nedsættes med efter stk. 2, og som det negative beløb, der beregnes negativ skat af med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, ændres med efter stk. 3, overføres til kapitalindkomsten, jf. dog stk. 5. I tilfælde omfattet af personskattelovens § 8 a, stk. 4 eller 6, overføres ægtefællernes samlede beløb efter 1. pkt. til kapitalindkomsten hos den ægtefælle, som er skattepligtig af gevinsterne omfattet af stk. 1. Har begge ægtefæller i den i 2. pkt. nævnte situation gevinster omfattet af stk. 1, overføres beløbene efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt ægtefælle til den pågældende ægtefælles egen kapitalindkomst, i det omfang beløbene ikke overstiger den pågældende ægtefælles gevinster efter stk. 1. Overskydende beløb efter stk. 2 og 3 overføres herefter til ægtefællens kapitalindkomst.

Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 4 kan der dog maksimalt overføres så stort et beløb, at kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 6 a eller § 7, eller at bundfradraget i personskattelovens § 6 a eller § 7 ikke overskrides. Beløb opgjort efter stk. 2 overføres forud for beløb opgjort efter stk. 3, jf. dog 4. pkt. Hvis den skattepligtige er gift og reglerne i personskattelovens § 6 a, stk. 2 og 3, eller § 7, stk. 3-9, finder anvendelse, sker overførsel af beløb til negativ kapitalindkomst forud for overførsel til positiv kapitalindkomst, i det omfang overførslen kan rummes i beløbene opgjort efter stk. 4 for de enkelte ægtefæller. I tilfælde omfattet af stk. 4, 2.-4. pkt., overføres beløb opgjort efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt ægtefælle til den pågældende ægtefælles kapitalindkomst forud for overførsel til den pågældende ægtefælles kapitalindkomst af beløb opgjort efter stk. 2 og 3 hos den anden ægtefælle.

Øvrige overgangsregler

§ 46. Ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og § 14, der er erhvervet før den 1. januar 2006, og som pr. 31. december 2005 indgår i en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet kursværdi over den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan personer for de aktier, som efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 har fået tildelt en særlig indgangsværdi, vælge at anvende denne særlige indgangsværdi, dvs. aktiernes kursværdi på tidspunktet for overskridelsen af grænsen, i stedet for anskaffelsessummen. For skatteydere med forskudt indkomstår kan kursværdien pr. 31. december 2005 anvendes som særlig indgangsværdi for de børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet 3 år eller mere forud for den 31. december 2005, hvis skatteyderen ikke har fået fastsat særlig indgangsværdi for aktierne efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Reglerne i § 44, stk. 1, 4.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og den særligt tildelte indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 eller den særligt tildelte indgangsværdi efter 2. pkt.

Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, behandles efter de regler, der er angivet i denne lov. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det indkomstår, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages efter de regler, der er angivet i denne lov, idet fradrag tillige kan foretages i skattepligtige gevinster, udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, i det omfang fradrag ville kunne foretages efter denne lov, hvis gevinsterne m.v. var konstateret den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier omfattet af §§ 12-14, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 1 og § 44. Dette gælder dog ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 ville have været omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993.

Stk. 5. Ved opgørelsen af gevinst og tab på medarbejderaktier fra en ordning, som var godkendt i henhold til ligningslovens § 7 A, og som i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 1 og § 44. Dette gælder dog ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 ville have været omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Såfremt personen i båndlæggelsesperioden har tegnet nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, bortfalder retten til at anvende reglen i 1. pkt. Personen kan i stedet anvende aktiernes handelsværdi umiddelbart før tegning til overkurs, jf. dog tillige stk. 1 og § 44.

Stk. 6. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981, og som ikke er omfattet af § 17, anses for anskaffet til obligationernes handelsværdi den 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere, jf. dog tillige stk. 1 og 4 og § 44.

Stk. 7. For personer, for hvem § 6, stk. 3, sidste pkt., stk. 4 eller stk. 7, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992 har haft virkning eller ville have haft virkning ved en afståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske anskaffelsessum fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de nævnte bestemmelser.

Stk. 8. For personer, som i henhold til § 6, stk. 5, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992 har valgt at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås ved de faktiske anskaffelsessummer fortsat den nævnte gennemsnitlige anskaffelsessum.

Stk. 9. Ved opgørelsen af gevinst og tab på andelsbeviser m.v. omfattet af § 18, stk. 4, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende andelsbevisets m.v. handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for alle andelsbeviser m.v. i hver andelsforening. Ved en senere afståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og andelsbevisernes m.v. handelsværdi den 19. maj 1993.

Stk. 10. Ved opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den 19. januar 1994, kan personer anvende investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, såfremt personen ved en afståelse af investeringsforeningsbeviset den 18. januar 1994 ikke havde skullet medregne en eventuel gevinst henholdsvis ikke havde kunnet fradrage et eventuelt tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af gevinst eller tab ved en afståelse den 19. januar 1994 eller senere kan dog ikke udgøre et højere beløb end investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller bevisets handelsværdi på afståelsestidspunktet.

Stk. 11. For personer, der i forbindelse med ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted inden den 1. januar 2004 har fået henstand med betaling af den beregnede skat efter reglerne i § 13 a i lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2004, er kravet om sikkerhedsstillelse og beregning af tillæg til henstandsbeløbet bortfaldet. Kravet om sikkerhedsstillelse er dog kun bortfaldet for de personer, der ved skattepligtsophøret blev skattepligtige til et land, der er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001.

Stk. 12. For personer, som efter tidligere gældende regler anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier som nævnt i § 17, opretholdes dette valg.

Stk. 13. For aktier, der var omfattet af § 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, men som med virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i §§ 12-14 eller §§ 20-22, skal personer, der har anvendt lagerprincippet, foretage en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den 31. december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets slutning. For aktier omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31. december 2005 som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en afståelse af aktierne den 1. januar 2006 eller senere.

Hovedaktionærnedslag

Personer

§ 47. Ved opgørelsen af gevinst på aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan skattepligtige, der ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj 1993 skulle have opgjort gevinst og tab efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, opnå et nedslag i den skattepligtige gevinst på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af gevinst på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt inden den 1. januar 2006 på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag på aktier omfattet af §§ 17, 18 eller 19 og på aktier, der ville have været omfattet af § 2 c i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ved en eventuel afståelse den 31. december 2005.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige alene skulle have opgjort gevinst i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse.

Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Overdrages eller udloddes aktierne således, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, jf. § 34, § 35 eller dødsboskattelovens § 36, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.

Stk. 4. Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles gevinsten ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for først afstået.

Færøerne og Grønland

§ 48. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 21. december 2005

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Kristian Jensen

Bilag 1

Rådets direktiv 85/611/EØF:

.

Artikel 1

1. Medlemsstaterne lader bestemmelserne i dette direktiv gælde for sådanne institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er beliggende på deres område.

2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 2 forstås ved investeringsinstitutter sådanne foretagender,

– der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og

– hvis andele på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue. Det forhold, at et investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien for dets andele ikke afviger væsentligt fra nettoværdien, ligestilles med sådanne tilbagekøb eller indløsninger.

3. Disse institutter kan i henhold til loven oprettes ifølge aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskaber) eller som »trusts« (»unit trusts«) eller i henhold til vedtægter (investeringsselskab).

I henhold til dette direktiv omfatter udtrykket »investeringsfond« ligeledes begrebet »unit trust«.

4. Dette direktiv omfatter imidlertid ikke investeringsselskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer.

5. ..

6. ..

7. ..

Artikel 2

1. Følgende investeringsinstitutter anses ikke for investeringsinstitutter omfattet af dette direktiv:

– lukkede investeringsinstitutter,

– investeringsinstitutter, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet eller en del af dette,

– investeringsinstitutter, hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande,

– de kategorier af investeringsinstitutter, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet er beliggende, og for hvilke reglerne i afdeling V og artikel 36 på grund af investeringsinstitutternes investerings- og låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige.

2. .

..

Officielle noter

1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. 225, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-Tidende 2005 nr. 58, s. 19).