Kvoteloven § 23

§ 23. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter godkendelse af Europa-Kommissionen tillade, at driftsledere af produktionsenheder, der udfører en af de i §§ 5-8 nævnte aktiviteter, for en periode opretter en pulje af produktionsenheder med samme aktivitet i Danmark.

Stk. 2. Driftsledere, der ønsker at oprette en pulje, jf. stk. 1, skal ansøge ministeren herom senest 4 måneder inden den pågældende periodes start.

Stk. 3. Ansøgningen efter stk. 2 skal angive en puljeforvalter, som modtager kvoter på de omfattede driftslederes vegne, og indeholde dokumentation, herunder en fuldmagt, for at puljeforvalteren på vegne af driftslederne kan varetage forpligtelserne efter § 26, stk. 1, og § 31.

Stk. 4. Hvis en puljeforvalter ikke overholder sine forpligtelser efter loven, hæfter den enkelte driftsleder af produktionsenheden i puljen for udledning af drivhusgasser fra sine produktionsenheder.

Kilde: Retsinformation.dk