Kvoteloven § 22

§ 22. Økonomi- og erhvervsministeren kan i perioden indtil 2008 efter godkendelse af Europa-Kommissionen i tilfælde af force majeure som angivet i kvotedirektivets bestemmelser herom tildele yderligere kvoter til enkelte driftsledere.

Stk. 2. Kvoter tildelt efter stk. 1 kan ikke sælges eller på anden måde overdrages til andre.

Stk. 3. Driftsledere, der vil påberåbe sig force majeure for et givet år, skal senest den 1. januar det efterfølgende år fremsende ansøgning til økonomi- og erhvervsministeren om tildeling af yderligere kvoter efter stk. 1. Ansøgningen skal indeholde begrundelse for, at der påberåbes force majeure samt en begrundet angivelse af den ekstra udledning af drivhusgasser, som force majeure-situationen har medført.

Stk. 4. Ministeren tager på baggrund af ansøgningen stilling til, om denne skal forelægges for Europa-Kommissionen, jf. stk. 1.

Puljer af produktionsenheder

Kilde: Retsinformation.dk