§ Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber · kapitel 20 af 24
Kapitel 8 – Tilsyn
LOV nr 457 af 10/06/2003
§ 15. Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden. Finanstilsynet og Fonden kan af de omfattede forsikringsselskaber forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i Fondens vedtægter overholdes.
Stk. 2. § 73 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene Fonden.