← Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

§ Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. · kapitel 19 af 20

Kapitel 9 – Erstatning og klage

LOV nr 446 af 10/06/2003

§ 30. Under ophold på uddannelsesinstitutioner er deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, der ikke er omfattet af en arbejdsgivers sikringspligt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, berettiget til ydelser efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Retten til ydelser omfatter skader, der er pådraget som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold. Udgifterne til ydelser afholdes af staten.

§ 31. Følgende afgørelser kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 32:

  1.   Afgørelser om befordringstilskud og tilskud til kost og logi, jf. § 21.

  2.   Afgørelser om tilbagebetaling efter § 24, stk. 1.

Stk. 2. Afgørelser om refusion efter § 24, stk. 3 og 4, kan ikke indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn eller anden administrativ myndighed.

§ 32. En klage efter § 31 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til Arbejdsmarkedets Ankenævn og sendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.

§ 33. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klage over en institutions eller privat udbyders afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven indbringes for undervisningsministeren bortset fra klage efter § 31.