← Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

§ Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. · kapitel 18 af 20

Kapitel 8 – Registre og kvalitetssikring

LOV nr 446 af 10/06/2003

§ 28. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, deltagerne, lærerne og institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 2. Registre, som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i Undervisningsministeriet.

§ 29. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne bidrager til at udvikle og forny fælles kvalitetsredskaber.