Kapitel 3 – Styrelsesbestemmelser

Bestyrelsen

§ 10. Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.

Stk. 2. Der skal i størst muligt omfang være åbenhed om bestyrelsens arbejde.

Stk. 3. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn for universitetets formål.

Stk. 4. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen.

Stk. 5. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet.

Stk. 6. Bestyrelsen udarbejder universitetets vedtægt og ændringer heri, som godkendes af ministeren.

Stk. 7. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger efter indstilling fra rektor universitetets øvrige øverste ledelse.

Stk. 8. Bestyrelsen indgår udviklingskontrakt med ministeren.

Stk. 9. Bestyrelsen har ikke kompetence i enkeltsager vedrørende universitetets øvrige ansatte, jf. stk. 7, eller vedrørende studerende.

Stk. 10. Den nærmere regulering om åbenhed om bestyrelsens arbejde efter stk. 2 fastsættes i vedtægten. Endvidere fastsættes de nærmere regler for ansættelses- og afskedigelsesproceduren efter stk. 7 i vedtægten. Ansættelsesproceduren skal sikre, at rektor har faglig og ledelsesmæssig legitimitet.

§ 11. Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold, kan ministeren pålægge bestyrelsen at træde tilbage, således at en ny bestyrelse nedsættes.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i fare, kan ministeren pålægge bestyrelsen straks at træde tilbage og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse er nedsat.

Stk. 4. Bestyrelsen eller ministeren kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, eventuelle revisorer eller andre i anledning af tab, som er påført universitetet.

Stk. 5. Bestyrelsen bemyndiges til at tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.

§ 12. Bestyrelsen sammensættes af udefrakommende medlemmer og af medlemmer, der repræsenterer universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling og videnudveksling.

Stk. 3. De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og udpeges for en periode på 4 år. Genudpegning kan finde sted én gang. De udefra kommende medlemmer skal desuden have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Stk. 4. De øvrige medlemmer skal vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Mindst to af medlemmerne skal være repræsentanter for de studerende.

Stk. 5. De nærmere regler om nedsættelse af bestyrelsen efter stk. 1-4 fastsættes i vedtægten.

§ 13. Universitetet kan nedsætte et repræsentantskab, der sammensættes af udefrakommende medlemmer.

Stk. 2. Repræsentantskabet drøfter på det overordnede niveau universitetets forskning, uddannelse og øvrige virksomhed og afgiver udtalelse herom til bestyrelsen.

Stk. 3. De nærmere regler om repræsentantskabet efter stk. 1 og 2 fastsættes i vedtægten. Det kan endvidere i vedtægten fastsættes, at nogle eller alle af bestyrelsens udefrakommende medlemmer udpeges af repræsentantskabet.

Rektor

§ 14. Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Den øvrige øverste ledelse, dekaner, institutledere og studieledere, varetager deres opgaver efter bemyndigelse fra rektor, jf. § 16, stk. 1 og 3-7, § 17, stk. 2 og 4, og § 18, stk. 5.

Stk. 2. Rektor skal være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund.

Stk. 3. Rektor indstiller ansættelse og afskedigelse af den øvrige øverste ledelse, jf. § 10, stk. 7, til bestyrelsen.

Stk. 4. Rektor ansætter og afskediger dekaner i de tilfælde, hvor universitetet opdeles i hovedområder.

Stk. 5. Rektor indstiller budgettet til bestyrelsen og underskriver regnskabet.

Stk. 6. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Stk. 7. Rektor tegner universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf. § 10, stk. 4, og træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 10, stk. 1 og 5-8, § 15, stk. 2, og § 18, stk. 4 og 6.

Stk. 8. Rektor skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet.

Stk. 9. Rektor kan i særlige tilfælde opløse akademisk råd, jf. § 15, stk. 1. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage akademisk råds opgaver, jf. § 15, stk. 2.

Stk. 10. De nærmere regler om procedure for ansættelse og afskedigelse efter stk. 4 fastsættes i vedtægten. Ansættelsesproceduren skal sikre, at dekaner har faglig og ledelsesmæssig legitimitet.

Akademisk råd

§ 15. Universitetet nedsætter et akademisk råd enten for universitetet eller for hvert hovedområde.

Stk. 2. Akademisk råd har følgende opgaver:

1.   At udtale sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger.

2.   At udtale sig til rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling.

3.   At indstille til rektor om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.

4.   At tildele ph.d.- og doktorgraden.

Stk. 3. Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor forelægger.

Stk. 4. Akademisk råd sammensættes af rektor, som er født formand, jf. dog stk. 5, og af medlemmer, der repræsenterer det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende. Repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for de studerende vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph. d.-studerende, og de studerende.

Stk. 5. Hvis der oprettes flere akademiske råd, er hvert hovedområdes dekan født formand for hovedområdets akademiske råd.

Stk. 6. De nærmere regler om nedsættelse af akademisk råd efter stk. 1 og 4 fastsættes i vedtægten.

Dekan

§ 16. Dekanen varetager ledelsen af hovedområdet, sikrer sammenhæng mellem forskning og uddannelse og kvalitet af uddannelse og undervisning samt tværgående kvalitetsudvikling af hovedområdets uddannelse og forskning.

Stk. 2. Dekanen skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.

Stk. 3. Dekanen ansætter og afskediger en institutleder ved hvert institut.

Stk. 4. Dekanen nedsætter studienævn og godkender formænd og næstformænd for studienævn.

Stk. 5. Dekanen udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra de studienævn, der er nedsat i henhold til stk. 4.

Stk. 6. Dekanen godkender studieordninger efter forslag fra studienævnet.

Stk. 7. Dekanen kan i særlige tilfælde opløse studienævn, der er nedsat i henhold til stk. 4. Dekanen kan endvidere i særlige tilfælde overtage studienævns opgaver, hvorved § 18, stk. 4 og 6, fraviges.

Stk. 8. Hvor der ikke ansættes en dekan, varetages dekanens opgaver af rektor eller den, rektor bemyndiger hertil.

Stk. 9. De nærmere regler om ansættelse og afskedigelse efter stk. 3 fastsættes i vedtægten. Ansættelsesproceduren skal sikre, at institutledere har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Desuden fastsættes de nærmere regler om udpegning og afsættelse efter stk. 5 i vedtægten.

Institutter og institutleder

§ 17. Forskning og undervisning foregår normalt ved institutter.

Stk. 2. Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.

Stk. 3. Institutlederen skal være anerkendt forsker og skal have undervisningserfaring.

Stk. 4. Institutlederen sikrer kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning og skal med inddragelse af studienævn og studieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning.

Stk. 5. Hvor der undtagelsesvis ikke ansættes en institutleder, jf. stk. 1, varetages institutlederens opgaver af dekanen, jf. § 14, stk. 1.

Studienævn og studieleder

§ 18. For at sikre studerendes indflydelse på uddannelse og undervisning nedsætter dekanen det nødvendige antal studienævn, jf. § 16, stk. 4.

Stk. 2. Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende.

Stk. 3. Studienævnet vælger af sin midte blandt det videnskabelige personale en formand og blandt de studerende en næstformand.

Stk. 4. Studienævnet indstiller en studieleder til dekanen, jf. § 16, stk. 5.

Stk. 5. Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.

Stk. 6. Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder

1.   at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer,

2.   at udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri,

3.   at godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen,

4.   at behandle ansøgninger om merit og om dispensationer,

5.   at udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor eller den, rektor bemyndiger hertil, forelægger.

Stk. 7. De nærmere regler om nedsættelse af studienævn, herunder valg af formand og næstformand og indstilling af studieleder, efter stk. 1-4 og om opgaver efter stk. 5 og 6 fastsættes i vedtægten.

Stk. 8. Bestyrelsen kan i vedtægten beslutte at nedsætte studienævn på forskellige organisatoriske niveauer.

Stk. 9. Bestyrelsen kan i vedtægten fastsætte særlige regler for styrelse af masteruddannelser og kan for disse fravige styrelsesbestemmelserne i dette kapitel, når formålet gør det nødvendigt.