§ Miljømålsloven · kapitel 23 af 34
Kapitel 6 – Miljømål
LOV nr 1150 af 17/12/2003
§ 10. Der skal i vandplanen fastsættes miljømål for alle vandforekomster i vanddistriktet i overensstemmelse med dette kapitel.
Generelle miljømål
§ 11. Forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster skal forebygges.
Stk. 2. Ved enhver midlertidig forringelse af vandforekomstens tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art eller omstændigheder som følge af ulykke, skal yderligere forringelse af tilstanden forebygges, og den oprindelige tilstand skal så vidt muligt genetableres.
Stk. 3. Der må ikke ske en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, medmindre foranstaltninger til gennemførelse af dette vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed. Forøgelse af forureningen af havet uden for vanddistrikterne skal så vidt muligt undgås.
§ 12. Senest den 22. december 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en god tilstand, jf. dog §§ 15-20.
Stk. 2. Ved god tilstand for overfladevand forstås den tilstand, et overfladevandområde har nået, når det både har god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Ved god tilstand for grundvand forstås den tilstand, en grundvandsforekomst har nået, når den både har god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand.
Beskyttede drikkevandsforekomster
§ 13. For enhver forekomst af vand udpeget efter § 8 skal det senest den 22. december 2015, ud over opfyldelse af miljømålet for overfladevand, sikres, at vandet har en kvalitet, så det efter den anvendte vandbehandlingsordning opfylder drikkevandskvalitetskravene i henhold til lov om vandforsyning m.v., idet der samtidig skal tilstræbes en reduktion af omfanget af rensningen.
Skaldyrvande
§ 14. For enhver forekomst af vand udpeget som skaldyrvand efter § 9 skal det senest 6 år efter udpegningen sikres, at vandet har en god kvalitet, som bidrager til, at skaldyr, der fiskes i området, umiddelbart kan anvendes til konsum.
Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder
§ 15. Et overfladevandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis de ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på
-
miljøet generelt,
-
sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter,
-
aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand,
-
vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller
-
andre, lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter.
Stk. 2. Udpegning efter stk. 1 kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.
Stk. 3. Udpegningen efter stk. 1 må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet.
Stk. 4. For områder udpeget efter stk. 1 skal der senest den 22. december 2015 være opnået et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.
Mindre strenge miljømål
§ 16. Der kan for bestemte vandforekomster fastsættes mindre strenge mål end god overfladevandstilstand og god grundvandstilstand, hvis vandforekomsten er påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med basisanalysen, jf. § 6, eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af kravet om god tilstand er umulig eller forbundet med uforholdsmæssig store omkostninger.
Stk. 2. Fastsættelse af mindre strenge mål kan kun ske, hvis de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af sådanne menneskelige aktiviteter, ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af mindre strenge mål skal det i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forureningens karakter, for overfladevandområder sikres, at der opnås den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand, og for grundvandsforekomster sikres, at god grundvandstilstand fraviges mindst muligt. Det skal endvidere sikres, at der ikke sker yderligere forværring af tilstanden for den berørte vandforekomst.
Stk. 4. Fastsættelse af mindre strenge mål må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet.
§ 17. Nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske udformning eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau kan begrunde, at der fastsættes mindre strenge mål end god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk potentiale, eller kan begrunde manglende forebyggelse af forringelse af en vandforekomsts tilstand, hvis
-
den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand mindskes mest muligt,
-
ændringerne eller forandringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser eller nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved opnåelse af miljømålene er mindre end de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller forandringer, for befolkningens sundhed, opretholdelsen af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, og
-
de hensyn, der varetages ved de nye ændringer eller forandringer af vandforekomsten, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.
Stk. 2. Nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter kan tillige begrunde manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse til god tilstand, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 3. Nye ændringer eller udviklingsaktiviteter som nævnt i stk. 1 og 2 må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre vandforekomster inden for vanddistriktet.
Strengere miljømål
§ 18. Der kan for bestemte vandforekomster fastsættes strengere mål end god overfladevandstilstand.
Stk. 2. Fastsættelse af strengere miljømål skal ske på grundlag af en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser.
Forlængelse af tidsfrister for opnåelse af miljømål
§ 19. Vurderes det, at de nødvendige forbedringer i vandforekomstens tilstand ikke af de grunde, der er nævnt i stk. 2, kan opnås inden for de fastsatte frister, kan fristerne forlænges med henblik på en gradvis opfyldelse af miljømålene.
Stk. 2. En forlængelse af fristen kan kun begrundes med, at
-
der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider fristen,
-
der ville være uforholdsmæssig store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for fristen, eller
-
de naturlige forhold ikke muliggør en forbedring af vandforekomstens tilstand inden for fristen.
Stk. 3. Der kan højst ske fristforlængelse i to revisioner af vandplanen, bortset fra de tilfælde, hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden for denne periode.
Stk. 4. En forlængelse af fristen må ikke medvirke til, at der sker yderligere forringelse af den pågældende vandforekomsts tilstand.
Stk. 5. En forlængelse af fristen må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre vandforekomster inden for vanddistriktet.
Andre bestemmelser
§ 20. Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat strengere krav til kvaliteten af en given vandforekomst, gælder disse krav som miljømål.
Stk. 2. Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat kortere tidsfrister for opnåelse af miljømål, gælder disse.
§ 21. Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om miljømål, herunder hvad der forstås ved god tilstand for overfladevand og grundvand og godt økologisk potentiale for overfladevand. Ministeren kan fastsætte regler om kvaliteten af drikkevandsforekomster, jf. § 13, og skaldyrvande, jf. § 14.
Stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om
-
udpegning af områder i henhold til § 15,
-
fastsættelse af mindre strenge miljømål, jf. §§ 16 og 17, eller strengere miljømål, jf. § 18, og
-
forlængelse af frister, jf. § 19.