Miljømålsloven § 19
§ 19. Vurderes det, at de nødvendige forbedringer i vandforekomstens tilstand ikke af de grunde, der er nævnt i stk. 2, kan opnås inden for de fastsatte frister, kan fristerne forlænges med henblik på en gradvis opfyldelse af miljømålene.
Stk. 2. En forlængelse af fristen kan kun begrundes med, at
-
der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider fristen,
-
der ville være uforholdsmæssig store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for fristen, eller
-
de naturlige forhold ikke muliggør en forbedring af vandforekomstens tilstand inden for fristen.
Stk. 3. Der kan højst ske fristforlængelse i to revisioner af vandplanen, bortset fra de tilfælde, hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden for denne periode.
Stk. 4. En forlængelse af fristen må ikke medvirke til, at der sker yderligere forringelse af den pågældende vandforekomsts tilstand.
Stk. 5. En forlængelse af fristen må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre vandforekomster inden for vanddistriktet.
Andre bestemmelser
Kilde: Retsinformation.dk