← Frekvensloven

§ Frekvensloven · kapitel 18 af 22

Kapitel 7 – *

LOV nr 421 af 06/06/2002

Delegation og instruktions- og dispensationsadgang

§ 42. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler, hvorefter andre offentlige myndigheder og private bemyndiges til helt eller delvis at udføre opgaver, som IT- og Telestyrelsen i medfør af §§ 29 og 30 kan fastsætte regler om.

    Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi, og udvikling kan fastsætte regler, hvorefter offentlige myndigheder, der i medfør af stk. 1, er bemyndiget til at udføre opgaver, kan fastsætte regler som nævnt i § 29, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, og § 30.

§ 43. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan ikke give IT- og Telestyrelsen tjenestebefaling om IT- og Telestyrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om IT- og Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor IT- og Telestyrelsen er bemyndiget hertil, eller om IT- og Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.

    Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.