Lov om teknologi og innovation § 5
§ 5. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter ansøgning og efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation godkende almennyttige selvejende institutioner eller almennyttige aktieselskaber som godkendte teknologiske serviceinstitutter.
Stk. 2. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for området teknologisk service arbejde på et økonomisk, fagligt og organisatorisk betryggende grundlag.
Stk. 3. Institutternes vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Rådet for Teknologi og Innovation.
Stk. 4. Godkendelse indebærer, at rådet skal have indseende med instituttets samlede virksomhed.
Stk. 5. Et godkendt teknologisk serviceinstitut skal meddele ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, såfremt der sker ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen.
Stk. 6. Godkendelse efter stk. 1 kan meddeles for indtil 3 år. Ministeren kan efter indstilling fra rådet tilbagekalde godkendelsen med eller uden varsel, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen, ikke længere er til stede, jf. stk. 2.
Kilde: Retsinformation.dk