Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse § 43
§ 43. I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1341 af 18. december 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 148 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, nr. 4, ændres »laboranter omfattet af lov om erhvervsskoler« til: »laboranter omfattet af lov om korte videregående uddannelser«.
2. § 17, stk. 1, affattes således:
»Undervisningsministeren kan godkende institutioner efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, social- og sundhedsskoler, andre uddannelsesinstitutioner og private udbydere til at udbyde godkendte kompetencegivende uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, til
-
beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,
-
selvstændige erhvervsdrivende,
-
ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, og til
-
personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik.«
3. I § 17, stk. 2, nr. 1, ændres »AMU-centre og erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.
4. I § 17, stk. 3, 3. pkt., ændres »AMU-centre, erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.
5. I § 21, stk. 2, ændres »et AMU-center« til: »en institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.
6. I § 28, stk. 1, nr. 1, ændres »AMU-centrenes, erhvervsskolernes, social- og sundhedsskolernes, andre uddannelsesinstitutioners og private udbyderes udbud af arbejdsmarkedsuddannelser« til: »udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 17 og § 22, stk. 3, ved institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, social- og sundhedsskoler, andre uddannelsesinstitutioner og private udbydere«.
7. I § 28, stk. 1, nr. 2, ændres »et AMU-center« til: »en institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.
8. I § 42, stk. 1, nr. 2, ændres »AMU-centre, erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.
9. Overskriften til § 46, »Direkte undervisningsudgifter«, udgår.
10. Overskriften til § 51, »Administration, bygningsdrift, udstyrsanskaffelse m.v.«, udgår.
11. § 51 affattes således:
»§ 51. Staten yder tilskud til fællesudgifter, herunder administration, ledelse og bygningsdrift, til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 2. Tilskuddet udgøres af grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, og taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.«
12. § 52 ophæves.
13. § 53 affattes således:
»§ 53. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter §§ 46-50 til uddannelsessteder, ud over institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. §§ 17, 20 og 22.«
14. I § 54 ændres »46, 47, 51 og 52« til: »46 og 47«.
Kilde: Retsinformation.dk