Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse § 42
§ 42. I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, som ændret ved lov nr. 1319 af 20. december 2000 og § 2 i lov nr. 1324 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:
1. § 18, stk. 1 og 2, affattes således:
»Undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan udbyde de enkelte fællesindgange og hovedforløb. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at udbyde bestemte fællesindgange eller hovedforløb.«
2. I § 19, stk. 4, ændres »godkendte erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.
3. I § 19 a, stk. 9, ændres »godkendt erhvervsskole« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.
4. I § 31, stk. 2, ændres »lov om erhvervsskoler« til: »lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.
5. § 35, stk. 1, nr. 20, ophæves.
Nr. 21-24 bliver herefter nr. 20-23.
6. I § 35, stk. 1, nr. 22, der bliver nr. 21, ændres »§ 24, stk. 2, i lov om erhvervsskoler« til: »§ 67 a«.
7. § 43, stk. 1, affattes således:
»Praktikpladser formidles af skoler m.v., som udbyder erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser.«
8. I § 49, stk. 3, ændres »skolehjem« til: »kostafdelinger«.
9. Efter § 67 indsættes:
»67 a. Amtskommunerne yder tilskud til befordring for erhvervsuddannelseselever i henhold til § 28 i lov om gymnasiet m.v. Det er en betingelse, at eleverne ikke modtager løn eller godtgørelse under uddannelsen.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og kostafdeling og mellem flere undervisningsafdelinger på samme dag for erhvervsuddannelseselever. Ministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.
Stk. 3. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for andre erhvervsuddannelseselever end dem, der er omfattet af stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.«
Kilde: Retsinformation.dk