Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat § 13

§ 13. Tilsagn om og udbetaling af tilskud efter §§ 9 og 10, jf. § 11, stk. 5 og 6, udskydes endvidere, hvis der til en virksomhed eller en produktionsenhed, for hvilken der er udstedt et arbejdsmiljøcertifikat og ansøgt om tilskud, er

  1. udstedt et administrativt bødeforlæg af Arbejdstilsynet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for de væsentlige problemområder efter § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1, eller

  2. indgivet politianmeldelse for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for de væsentlige problemområder efter § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1.

    Stk. 2. Tilsagn gives, og tilskud udbetales, når virksomheden har dokumenteret,

  1. at virksomheden har vedtaget en bøde, eller

  2. at der foreligger en retslig afgørelse, og

  3. at en eventuel straf er fuldbyrdet.

    Stk. 3. Tilskud efter § 9 ydes først med virkning fra det tidspunkt, hvor virksomheden har dokumenteret, at en eventuel straf er fuldbyrdet.

Kilde: Retsinformation.dk