Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat § 12
§ 12. Hvis Arbejdstilsynet har afgivet påbud efter arbejdsmiljølovgivningens regler inden for de væsentlige problemområder efter § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1, til en virksomhed eller produktionsenhed, for hvilken der er udstedt et arbejdsmiljøcertifikat og ansøgt om tilskud, udskydes tilsagn om og udbetaling af tilskud efter §§ 9 og 10, jf. § 11, stk. 5 og 6, indtil virksomheden har dokumenteret, at påbudet er efterkommet.
Stk. 2. Er der indgivet rettidig klage over påbudet, jf. stk. 1, til Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovgivningens regler, jf. lov om arbejdsmiljø § 81, udskydes tilsagn om og udbetaling af tilskud, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger og et eventuelt påbud er efterkommet.
Stk. 3. Tilskud efter § 9 ydes først med virkning fra det tidspunkt, hvor påbudet er efterkommet.
Kilde: Retsinformation.dk