← Lov om Den Internationale Straffedomstol

§ Lov om Den Internationale Straffedomstol · kapitel 5 af 13

KAPITEL 5. – *

LOV nr 342 af 16/05/2001

EFTERFORSKNING OG RETSFORFØLGNING

Artikel 53

Iværksættelse af en efterforskning

Anklageren skal efter at have vurderet de oplysninger, der er stillet til rådighed for ham eller hende, iværksætte en efterforskning, medmindre han eller hun beslutter, at der ikke er et rimeligt grundlag for at forfølge sagen i henhold til denne statut. Ved afgørelsen af, om der skal iværksættes en efterforskning, skal anklageren vurdere følgende:

(a) om der på grundlag af de oplysninger, som anklageren har til sin rådighed, er et rimeligt grundlag for at formode, at en forbrydelse under domstolens jurisdiktion er blevet eller bliver begået,

(b) om sagen er eller ville være antagelig i medfør af artikel 17, og

(c) om der under hensyntagen til forbrydelsens grovhed og hensynet til ofrene ikke desto mindre er tungtvejende grunde til at formode, at en efterforskning ikke ville være i retfærdighedens interesse.

Hvis anklageren beslutter, at der ikke er rimeligt grundlag for at forfølge sagen, og hans eller hendes beslutning udelukkende hviler på stk. 1 (c), skal han eller hun underrette forundersøgelseskammeret.

Hvis anklageren efter en efterforskning konkluderer, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale, idet

(a) der ikke er tilstrækkelige retlige eller faktuelle grunde til at søge en kendelse eller stævning i henhold til artikel 58,

(b) sagen ikke er antagelig i henhold til artikel 17, eller

(c) tiltalerejsning ikke er i retfærdighedens interesse under hensyntagen til alle omstændighederne, herunder forbrydelsens grovhed, hensynet til ofrene samt den påståede gerningsmands alder eller sygdomssvækkelse og hans eller hendes rolle i den påståede forbrydelse,

skal anklageren underrette forundersøgelseskammeret og den stat, der har henvist en sag i henhold til artikel 14, eller Sikkerhedsrådet i en sag i henhold til artikel 13 (b) om hans eller hendes konklusion og begrundelsen herfor.

(a) Efter anmodning fra den stat, der har henvist sagen i henhold til artikel 14, eller Sikkerhedsrådet i henhold til artikel 13 (b), kan forundersøgelseskammeret prøve anklagerens beslutning om ikke at forfølge sagen i henhold til stk. 1 eller stk. 2 og kan anmode om, at anklageren tager sin beslutning op til fornyet overvejelse.

(b) Derudover kan forundersøgelseskammeret af egen drift prøve anklagerens beslutning om ikke at forfølge sagen, hvis den udelukkende hviler på stk. 1 (c) eller stk. 2 (c). I så fald skal anklagerens beslutning kun have virkning, såfremt den godkendes af forundersøgelseskammeret.

Anklageren kan på ethvert tidspunkt tage en beslutning vedrørende iværksættelse af efterforskning eller retsforfølgning op til fornyet overvejelse på grundlag af nye kendsgerninger eller oplysninger.

Artikel 54

Anklagerens forpligtelser og beføjelser med hensyn til efterforskning

Anklageren skal:

(a) for at nå frem til sandheden, udstrække efterforskningen til at omfatte alle kendsgerninger og beviser, der er relevante for en vurdering af, hvorvidt der foreligger strafansvar i henhold til denne statut, og skal i den forbindelse tillægge belastende og formildende forhold lige vægt under efterforskningen,

(b) træffe passende foranstaltninger for at sikre effektiviteten af efterforskning og retsforfølgning af forbrydelser under domstolens jurisdiktion, og skal i den forbindelse respektere ofres og vidners interesser og personlige forhold, herunder alder, køn, som defineret i artikel 7, stk. 3, og helbred, og skal tage hensyn til forbrydelsens karakter, især når denne involverer seksuelle overgreb, kønsbestemt vold eller vold mod børn, og

Anklageren kan gennemføre efterforskning på en stats territorium:

(a) i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 9, eller

(b) efter forundersøgelseskammerets bemyndigelse, jf. artikel 57, stk. 3 (d).

Anklageren kan:

(a) indsamle og undersøge beviser,

(b) indkalde og afhøre personer, der er genstand for efterforskning, samt ofre og vidner,

(c) søge samarbejde fra enhver stat, mellemstatslig organisation eller foretagende i overensstemmelse med deres respektive kompetence og/eller mandat,

(d) indgå sådanne ordninger eller aftaler, der måtte være nødvendige for at fremme samarbejdet med en stat, mellemstatslig organisation eller person, og som ikke er i uoverensstemmelse med denne statut,

(e) indvillige i ikke på noget tidspunkt under sagen at fremlægge dokumenter eller oplysninger, som anklageren indhenter på betingelse af fortrolig behandling og alene med henblik på at fremskaffe nye beviser, medmindre den, der har leveret dokumenterne eller oplysningerne, har givet sit samtykke, og

(f) træffe de nødvendige foranstaltninger eller anmode om, at de nødvendige foranstaltninger bliver truffet, med henblik på at sikre fortroligheden af oplysninger, beskyttelse af personer eller bevissikring.

Artikel 55

Personlige rettigheder i forbindelse med en efterforskning

I forbindelse med en efterforskning i henhold til denne statut, må en person:

(a) ikke tvinges til at inkriminere sig selv eller til at tilstå skyld,

(b) ikke udsættes for nogen form for tvang, voldelig tvang eller trussel, for tortur eller anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

(c) hvis den pågældende afhøres på et andet sprog end et sprog, som den pågældende fuldt ud forstår og taler, vederlagsfrit tilbydes bistand fra en kompetent tolk samt de oversættelser, der måtte være nødvendige for at opfylde kravene om retfærdighed, og

(d) ikke udsættes for vilkårlig anholdelse eller tilbageholdelse, og skal ikke berøves sin frihed, medmindre dette er begrundet i og i overensstemmelse med de procedurer, som er fastsat i denne statut.

Hvis der er grund til at formode, at en person har begået en forbrydelse under domstolens jurisdiktion, og den pågældende person står over for at skulle afhøres enten af anklageren eller af nationale myndigheder ifølge en anmodning fremsat i henhold til kapitel 9, skal denne person ligeledes have følgende rettigheder, som han eller hun skal underrettes om inden afhøringen:

(a) ret til inden afhøringen at blive underrettet om, at der er grund til at formode, at han eller hun har begået en forbrydelse under domstolens jurisdiktion,

(b) ret til ikke at udtale sig, uden at sådan tavshed skal lægges til grund ved afgørelsen af skyldspørgsmålet,

(c) ret til at få juridisk bistand efter eget valg eller, såfremt den pågældende ikke har juridisk bistand, ret til at få beskikket juridisk bistand i alle tilfælde, hvor det er påkrævet af hensyn til retfærdighed, og vederlagsfrit i tilfælde af, at den pågældende ikke har tilstrækkelige midler til selv at betale, og

(d) ret til at blive afhørt under tilstedeværelse af en forsvarer, medmindre den pågældende person frivilligt har givet afkald på retten til at få en forsvarer.

Artikel 56

Forundersøgelseskammerets rolle med hensyn til en enestående mulighed for at foretage efterforskning

(a) Hvis anklageren mener, at en efterforskning frembyder en enestående mulighed for at indhente vidneudsagn fra eller afhøre et vidne eller til at undersøge, indsamle eller efterprøve beviser, som måske ikke vil være til rådighed under en efterfølgende retssag, skal anklageren underrette forundersøgelseskammeret herom.

(b) I så fald kan forundersøgelseskammeret på anklagerens anmodning træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre sagens effektivitet og integritet og i særdeleshed for at beskytte forsvarets rettigheder.

(c) Medmindre forundersøgelseskammeret bestemmer andet, skal anklageren stille de relevante oplysninger til rådighed for den person, der er blevet anholdt eller er fremmødt efter indstævning i forbindelse med den i stk. 1 (a) nævnte efterforskning, således at han eller hun kan få lejlighed til at udtale sig.

Foranstaltninger nævnt i stk. 1 (b) kan blandt andet omfatte:

(a) anbefalinger eller kendelser vedrørende procedurer, der skal følges,

(b) instruktioner om, at sagens behandling skal føres til protokol,

(d) bemyndigelse af en forsvarer for en person, der er blevet anholdt eller møder for domstolen efter indstævning, til at deltage, eller hvis der endnu ikke har fundet sådan anholdelse eller fremmøde sted, eller der ikke er udpeget en forsvarer, beskikke en anden forsvarer til at give møde for og varetage forsvarets interesser,

(e) udnævnelse af et af dets medlemmer eller om nødvendigt en anden disponibel dommer fra forundersøgelsesafdelingen eller domsafdelingen til at føre tilsyn med og komme med anbefalinger eller afsige kendelser vedrørende indsamling og sikring af beviser og afhøring af personer,

(f) tage ethvert andet skridt, der måtte være nødvendigt for at indsamle eller sikre beviser.

(a) Hvor en anklager ikke har anmodet om foranstaltninger i henhold til denne artikel, men forundersøgelseskammeret vurderer, at sådanne foranstaltninger er nødvendige af hensyn til sikring af beviser, som kammeret skønner vil være af væsentlig betydning for forsvaret under retssagen, skal det høre anklageren, om der er god grund til anklagerens manglende anmodning om sådanne foranstaltninger. Hvis forundersøgelseskammeret efter at have hørt anklageren konkluderer, at anklagerens manglende anmodning af sådanne foranstaltninger er uberettiget, kan forundersøgelseskammeret træffe sådanne foranstaltninger af egen drift.

(b) Anklageren kan appellere en afgørelse fra forundersøgelseskammeret om at handle af egen drift i henhold til denne artikel. Appelsagen skal behandles hurtigt.

Antageligheden af beviser, der er sikret eller indsamlet til en retssag i henhold til denne artikel, eller retsbogsudskrifter heraf, skal under retssagen være reguleret af artikel 69 og tillægges sådan vægt, som domskammeret måtte bestemme.

Artikel 57

Forundersøgelseskammerets funktioner og beføjelser

Medmindre andet er fastsat i denne statut, skal forundersøgelseskammeret udøve sine funktioner i overensstemmelse med denne artikel.
(a) Forundersøgelseskammerets kendelser eller afgørelser afsagt i henhold til artikel 15, 18, 19, 54, stk. 2, 61, stk. 7, og 72, skal tiltrædes af et flertal af kammerets dommere.

(b) I alle andre tilfælde kan en enkelt dommer fra forundersøgelseskammeret udøve funktioner, der er fastsat i denne statut, medmindre andet er bestemt i procesreglementet eller af et flertal i forundersøgelseskammeret.

I tillæg til dets andre funktioner i henhold til denne statut kan forundersøgelseskammeret:

(a) på anmodning af anklageren udstede sådanne ordrer og kendelser, som måtte være påkrævet i forbindelse med en efterforskning,

(b) efter anmodning fra en person, der er blevet anholdt eller møder efter indstævning i henhold til artikel 58, afsige sådanne kendelser, herunder om foranstaltninger som beskrevet i artikel 56, eller søge sådant samarbejde i henhold til kapitel 9, som måtte være nødvendigt for at bistå personen med forberedelsen af hans eller hendes forsvar,

(c) om nødvendigt sikre ofres og vidners beskyttelse og privatliv, sikre beviser, beskytte personer, der er blevet anholdt eller møder efter indstævning, og beskytte oplysninger, som vedrører national sikkerhed,

(d) give anklageren bemyndigelse til at foretage særlige efterforskningsskridt inden for en deltagerstats territorium uden at have sikret sig samarbejde med den pågældende stat i henhold til kapitel 9, hvis forundersøgelseskammeret har besluttet, om muligt under hensyntagen til den pågældende stats synspunkter, at staten er åbenbart ude af stand til at efterkomme en anmodning om samarbejde, idet der ikke findes nogen myndighed eller bestanddel af retssystemet, som har kompetence til at efterkomme samarbejdsanmodningen i henhold til kapitel 9,

(e) søge samarbejde fra stater i henhold til artikel 93, stk. 1 (k), for at træffe beskyttelsesforanstaltninger med henblik på konfiskation, navnlig for i sidste ende at kunne tilgodese ofre, når en arrestordre eller stævning er udstedt i henhold til artikel 58 og under behørig hensyntagen til bevisernes styrke og de berørte parters rettigheder, som fastlagt i denne statut og i procesreglementet.

Artikel 58

Forundersøgelseskammerets udstedelse af anholdelsesbeslutning eller stævning om fremmøde

Forundersøgelseskammeret skal på et hvilket som helst tidspunkt efter iværksættelsen af en efterforskning på anklagerens anmodning udstede en anholdelsesbeslutning mod en person, hvis kammeret efter at have vurderet anmodningen og beviserne eller andre oplysninger fremlagt af anklageren finder det godtgjort, at:

(a) der er et rimeligt grundlag for at formode, at den pågældende har begået en forbrydelse under domstolens jurisdiktion, og

(b) det forekommer nødvendigt at anholde den pågældende person,

(i) for at sikre personens tilstedeværelse ved domsforhandlingen,

(ii) for at sikre, at personen ikke vanskeliggør eller bringer efterforskningen eller domsforhandlingen i fare, eller

(iii) om nødvendigt, for at forhindre personen i at fortsætte med at begå den pågældende forbrydelse eller en tilknyttet forbrydelse, som er under domstolens jurisdiktion, og som udspringer af de samme omstændigheder.

Anklagerens anmodning skal indeholde følgende:

(a) navnet på den pågældende person samt andre relevante oplysninger til identifikation af personen,

(b) en konkret henvisning til de forbrydelser under domstolens jurisdiktion, som den pågældende påstås at have begået,

(d) en fortegnelse over bevismateriale og øvrige oplysninger, der udgør et rimeligt grundlag for at formode, at den pågældende person har begået forbrydelserne, og

(e) en begrundelse for, at anklageren vurderer, at det er nødvendigt at anholde den pågældende person.

Anholdelsesbeslutningen skal indeholde følgende:

(a) navnet på den pågældende person samt andre relevante oplysninger til identifikation af personen,

(b) en konkret henvisning til de forbrydelser under domstolens jurisdiktion, for hvilke personen anmodes anholdt, og

Anholdelsesbeslutningen forbliver i kraft, indtil domstolen måtte bestemme andet.
Domstolen kan på grundlag af anholdelsesbeslutningen anmode om foreløbig anholdelse eller anholdelse og overførelse af den pågældende person i henhold til kapitel 9.
Anklageren kan anmode om, at forundersøgelseskammeret ændrer anholdelsesbeslutningen ved enten at begrænse eller udvide de forbrydelser, der er opregnet heri. Forundersøgelseskammeret skal ændre anholdelsesbeslutningen i overensstemmelse hermed, såfremt kammeret finder det godtgjort, at der er rimelig grund til at antage, at den pågældende person har begået de således ændrede forbrydelser.
Som et alternativ til at anmode om en anholdelsesbeslutning kan anklageren anmode om, at forundersøgelseskammeret udsteder en stævning. Hvis forundersøgelseskammeret finder det godtgjort, at der er et rimeligt grundlag for at formode, at personen har begået den påståede forbrydelse, og at en stævning er tilstrækkelig til at sikre personens tilstedeværelse, skal kammeret udstede en stævning om fremmøde, med eller uden frihedsbegrænsende vilkår (bortset fra tilbageholdelse), hvis dette er bestemt i national lovgivning. Stævningen skal indeholde følgende:

(a) navnet på den pågældende person samt andre relevante oplysninger til identifikation af personen,

(b) den præcise dato, hvor personen skal give møde,

(c) en konkret henvisning til de forbrydelser under domstolens jurisdiktion, som den pågældende person påstås at have begået, og

(d) en kortfattet fremstilling af de kendsgerninger, der påstås at udgøre forbrydelsen. Stævningen skal forkyndes for den pågældende person.

Artikel 59

Anholdelsesprocedure i forvaringsstaten

En deltagerstat, der har modtaget en anmodning om foreløbig anholdelse eller om anholdelse og overførelse, skal uden ophold tage skridt til at anholde den pågældende person i henhold til statens lovgivning og bestemmelserne i kapitel 9.
En anholdt person skal uden ophold stilles for den kompetente judicielle myndighed i forvaringsstaten, som på grundlag af den pågældende stats lovgivning skal vurdere:

(a) om beslutningen gælder den pågældende person,

(b) om den pågældende person er blevet anholdt i overensstemmelse med gældende regler, og

Den anholdte skal have ret til at ansøge den kompetente myndighed i forvaringsstaten om midlertidig løsladelse indtil overførelsen.
Med henblik på at træffe afgørelse vedrørende en sådan ansøgning skal den kompetente myndighed i forvaringsstaten vurdere, hvorvidt der, under hensyn til grovheden af de påståede forbrydelser, er hastende og ekstraordinære forhold, der retfærdiggør midlertidig løsladelse, og hvorvidt der foreligger de nødvendige garantier, som kan sikre, at forvaringsstaten kan opfylde sin forpligtelse til at overføre den pågældende person til domstolen. Den kompetente myndighed i forvaringsstaten skal ikke være berettiget til at vurdere, hvorvidt arrestordren er korrekt udstedt i henhold til artikel 58, stk. 1 (a) og (b).
Forundersøgelseskammeret skal underrettes om enhver anmodning om midlertidig løsladelse og skal fremkomme med en anbefaling til den kompetente myndighed i forvaringsstaten. Den kompetente myndighed i forvaringsstaten skal tillægge en sådan anbefaling fuld vægt, herunder eventuelle anbefalinger om foranstaltninger til at forhindre den pågældende person i at undvige, inden afgørelsen foreligger.
Hvis personens ansøgning om midlertidig løsladelse imødekommes, kan forundersøgelseskammeret anmode om løbende rapporter om forløbet af den midlertidige løsladelse.
Så snart en ordre om overførelse af den pågældende person fra forvaringsstaten foreligger, skal han eller hun overgives til domstolen hurtigst muligt.

Artikel 60

Indledende domsforhandling

Ved overførelse af personen til domstolen eller ved personens frivillige fremmøde eller møde efter indstævning skal forundersøgelseskammeret sikre sig, at personen er blevet underrettet om de forbrydelser, som han eller hun påstås at have begået, og om sine rettigheder i henhold til statutten, herunder retten til at ansøge om midlertidig løsladelse indtil domsforhandlingen.
En person, der er genstand for en anholdelsesbeslutning, kan ansøge om midlertidig løsladelse indtil domsforhandlingen. Hvis forundersøgelseskammeret finder det godtgjort, at betingelserne fastsat i artikel 58, stk. 1, er opfyldt, skal personen fortsat tilbageholdes. Hvis den ikke finder dette godtgjort, skal forundersøgelseskammeret løslade den pågældende person med eller uden vilkår.
Forundersøgelseskammeret skal løbende prøve dets afgørelse om løsladelse eller tilbageholdelse af den pågældende person, og kan gøre dette på et hvilket som helst tidspunkt på anklagerens eller den pågældende persons anmodning. Ved sådan prøvelse kan forundersøgelseskammeret ændre sin afgørelse om tilbageholdelse, løsladelse eller vilkårene for løsladelse, hvis kammeret finder det godtgjort, at ændrede omstændigheder gør det påkrævet.
Forundersøgelseskammeret skal sikre, at en person ikke tilbageholdes i et urimeligt tidsrum forud for domsforhandlingen på grund af en ikke-undskyldelig forsinkelse fra anklagerens side. Hvis en sådan forsinkelse indtræffer, skal domstolen tage stilling til løsladelse af personen med eller uden vilkår.
Forundersøgelseskammeret kan om nødvendigt udstede en anholdelsesbeslutning for at sikre tilstedeværelsen af en person, der er blevet løsladt.

Artikel 61

Godkendelse af tiltalen inden domsforhandlingen

Forundersøgelseskammeret skal med forbehold for bestemmelserne i stk. 2 inden for rimelig tid efter personens overførelse eller frivillige fremmøde for domstolen afholde et retsmøde med henblik på at godkende den tiltale, på grundlag af hvilken anklageren påtænker at retsforfølge. Anklageren, anklagede og anklagedes advokat skal være til stede under retsmødet.
Forundersøgelseskammeret kan efter anmodning fra anklageren eller på eget initiativ afholde et retsmøde uden den anklagedes tilstedeværelse med henblik på at godkende den tiltale, på grundlag af hvilken anklageren påtænker at retsforfølge, hvis den pågældende person:

(a) har givet afkald på hans eller hendes ret til at være til stede, eller

(b) er flygtet eller ikke kan findes, og alle rimelige skridt er blevet taget for at sikre hans eller hendes fremmøde for domstolen og for at underrette personen om anklagerne og om, at der vil blive afholdt et retsmøde for at godkende den pågældende tiltale.

I dette tilfælde skal den pågældende person repræsenteres af en forsvarer, hvis forundersøgelseskammeret beslutter, at dette er i retfærdighedens interesse.

I rimelig tid før retsmødet skal personen:

(a) modtage en kopi af et dokument, der indeholder den tiltale, på grundlag af hvilken anklageren påtænker at retsforfølge personen, og

(b) underrettes om de beviser, som anklageren påtænker at gøre gældende under retsmødet.

Forundersøgelseskammeret kan afsige kendelser vedrørende fremlæggelse af oplysninger i forbindelse med retsmødet.

Inden retsmødet kan anklageren fortsætte efterforskningen og ændre eller frafalde ethvert tiltalepunkt. Personen skal med et rimeligt varsel før retsmødet underrettes om enhver ændring af eller tilføjelse til tiltalen. Såfremt tiltalepunkter frafaldes, skal anklageren underrette forundersøgelseskammeret om årsagerne hertil.
Under retsmødet skal anklageren underbygge hvert tiltalepunkt med tilstrækkelige beviser til at godtgøre vægtige grunde til at formode, at personen har begået den pågældende forbrydelse. Anklageren kan fremlægge bevis i form af dokumenter eller en sammenfatning og behøver ikke indkalde de vidner, der forventes at afgive vidneforklaring under domsforhandlingen.
Under retsmødet kan den pågældende person:

(a) gøre indsigelse mod tiltalen,

(b) anfægte beviser fremlagt af anklageren, og

Forundersøgelseskammeret skal på grundlag af retsmødet vurdere, hvorvidt der er tilstrækkelige beviser til at godtgøre vægtige grunde til at formode, at den pågældende person har begået hver af de forbrydelser, som han eller hun er tiltalt for. På grundlag af sin vurdering skal forundersøgelseskammeret:

(a) godkende tiltalepunkter, med hensyn til hvilke det er godtgjort, at der er tilstrækkelige beviser, og henvise personen til et domskammer til domsforhandling af de godkendte anklagepunkter,

(b) afstå fra at godkende tiltalepunkter, som kammeret har fastslået, at der ikke er tilstrækkelige beviser for,

(i) at fremskaffe yderligere beviser eller gennemføre yderligere efterforskning med hensyn til et bestemt tiltalepunkt, eller

(ii) at ændre et tiltalepunkt, idet de fremlagte beviser forekommer at godtgøre en anden forbrydelse under domstolens jurisdiktion.

Hvis forundersøgelseskammeret afviser at godkende et tiltalepunkt, skal dette ikke udelukke anklageren fra efterfølgende at anmode om, at dette godkendes, såfremt anmodningen underbygges af yderligere beviser.
Efter godkendelse af tiltalen og før domsforhandlingens påbegyndelse kan anklageren, med tilladelse fra forundersøgelseskammeret og efter at have underrettet tiltalte, ændre tiltalen. Hvis anklageren søger at tilføje yderligere tiltalepunkter eller erstatte de eksisterende med alvorligere tiltalepunkter, skal der afholdes et retsmøde i henhold til denne artikel til godkendelse af de pågældende tiltalepunkter. Når domsforhandlingen er påbegyndt, kan anklageren med domskammerets tilladelse frafalde tiltalen.
En tidligere udstedt anholdelsesbeslutning skal ophøre med at have virkning med hensyn til tiltalepunkter, der ikke er blevet godkendt af forundersøgelseskammeret, eller som anklageren har frafaldet.
Når tiltalen er blevet godkendt i henhold til denne artikel, skal præsidentskabet nedsætte et domskammer, som med forbehold for stk. 9 og artikel 64, stk. 4, skal være ansvarligt for førelsen af den efterfølgende sag og kan udøve enhver af forundersøgelseskammerets funktioner, der er relevant og anvendelig i den pågældende sag.