← Lov om Den Internationale Straffedomstol

§ Lov om Den Internationale Straffedomstol · kapitel 12 af 13

KAPITEL 12. – *

LOV nr 342 af 16/05/2001

FINANSIERING


Artikel 113

Regler om finansiering

**

Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat, skal ethvert finansielt spørgsmål vedrørende domstolen og møder i forsamlingen af deltagerstater, herunder dens bureau og underordnede organer, reguleres af denne statut og det finansregulativ, som vedtages af forsamlingen af deltagerstater.

**

Artikel 114

Dækning af udgifter

**

Udgifter, der påhviler domstolen og forsamlingen af deltagerstater, herunder dens bureau og underordnede organer, skal dækkes af domstolens midler.

**

Artikel 115

Midler tilhørende domstolen og forsamlingen af deltagerstater

**

Udgifter, der påhviler domstolen og forsamlingen af deltagerstater, herunder dens bureau og underordnede organer, i henhold til det af forsamlingen af deltagerstater vedtagne budget, skal dækkes af følgende kilder:

(a) pålignede bidrag fra deltagerstater,

(b) midler fra De Forenede Nationer, under forbehold af Generalforsamlingens godkendelse, navnlig i relation til udgifter, der pådrages som følge af henvisninger fra Sikkerhedsrådet.

**

Artikel 116

Frivillige bidrag

**

Uden at foregribe artikel 115 kan domstolen som yderligere midler modtage og benytte frivillige bidrag fra regeringer, internationale organisationer, fysiske og juridiske personer samt fra anden side i overensstemmelse med de kriterier, som vedtages af forsamlingen af deltagerstater.

**

Artikel 117

Påligning af bidrag

**

Deltagerstaternes bidrag skal pålignes i overensstemmelse med en aftalt påligningsskala på grundlag af den skala, som De Forenede Nationer har vedtaget for sit ordinære budget og justeret i overensstemmelse med de principper, hvorpå denne skala er baseret.

**

Artikel 118

Årlig revision

**

Domstolens protokoller, bøger og regnskaber, herunder dens årsregnskab, skal revideres hvert år af en uafhængig revisor.