Lov om rådgivning på voksenuddannelsesområdet § 3
§ 3. Undervisningsministeren nedsætter et råd om almen voksenundervisning på grundlæggende niveau. Rådet består af en formand og 16 medlemmer. Ministeren udpeger formanden og to medlemmer.
Stk. 2. Rådets øvrige medlemmer udpeges af ministeren på følgende måde:
-
1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark.
-
1 medlem efter indstilling fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening.
-
1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening.
-
1 medlem efter indstilling fra Forstanderforeningen for VUC.
-
1 medlem efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.
-
1 medlem efter indstilling fra de landsdækkende oplysningsforbund og Foreningen af Daghøjskoler i forening.
-
1 medlem efter indstilling fra forstanderne for sprogcentrene.
-
1 medlem efter indstilling fra Samrådet af forstandere og viceforstandere ved den amtskommunale specialundervisning for voksne.
-
2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.
-
2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.
-
1 medlem efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer deltagere i almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning, daghøjskoler, undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge og specialundervisning for voksne i forening.
-
1 medlem efter indstilling fra Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere.
Stk. 3. Formanden og medlemmerne udpeges for en 4-årig periode. Genudpegning kan finde sted.
Stk. 4. Indstilling og udpegning af medlemmerne sker efter bestemmelserne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.
Stk. 5. Hvis indstilling ikke sker i overensstemmelse med stk. 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden det pågældende medlem.
Kilde: Retsinformation.dk