Lov om rådgivning på voksenuddannelsesområdet § 2
§ 2. Voksenuddannelsesrådet rådgiver undervisningsministeren, arbejdsministeren og erhvervsministeren om uddannelsesbehov inden for hele voksen- og efteruddannelsesområdet ud fra erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske vurderinger.
Stk. 2. Rådet rådgiver undervisningsministeren om tværgående spørgsmål om videreuddannelsessystemet for voksne og om åben uddannelse.
Stk. 3. Rådet rådgiver undervisningsministeren om statens voksenuddannelsesstøtte på undervisningsministerens område og rådgiver undervisningsministeren og arbejdsministeren om samspillet mellem statens voksenuddannelsesstøtte og godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på arbejdsministerens område.
Stk. 4. Rådgivning efter stk. 1 sker på baggrund af en vurdering af udviklingen i sammensætningen af det samlede udbud af og efterspørgsel efter voksen- og efteruddannelse og i sammenhæng hermed udviklingen i kursusafgifterne på voksen- og efteruddannelsesområdet. Til brug herfor kan undervisningsministeren af andre ministre kræve opgørelse af aktivitetsfordeling og -udvikling, beskæftigelses- og ledighedsudviklingen og oversigter over kursusafgifternes størrelse.
Kilde: Retsinformation.dk