§ Lov om rådgivning på voksenuddannelsesområdet · kapitel 5 af 8
Kapitel 1 – Voksenuddannelsesrådet
LOV nr 491 af 31/05/2000
§ 1. Undervisningsministeren nedsætter et Voksenuddannelsesråd, der består af en formand og 21 medlemmer. Ministeren udpeger formanden og to medlemmer.
Stk. 2. 9 af rådets medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde:
-
1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.
-
1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
-
1 medlem efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation.
-
1 medlem efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.
-
1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.
-
1 medlem efter indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
-
1 medlem efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
-
1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark.
-
1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening.
Stk. 3. Rådets øvrige 10 medlemmer er følgende rådsrepræsentanter m.fl.:
-
Formanden for Rådet for almen voksenundervisning på grundlæggende niveau.
-
Formanden for Erhvervsuddannelsesrådet.
-
Formanden for Landbrugsuddannelsesrådet.
-
Formanden for Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne.
-
Formanden for Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne.
-
Formanden for Erhvervsakademirådet.
-
Formanden for Rådet for de Mellemlange Videregående Uddannelser.
-
2 formænd udpeget af formandskollegiet for uddannelsesrådene for de videregående uddannelser.
-
Formanden for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.
Stk. 4. Arbejdsministeren og erhvervsministeren udpeger hver en tilforordnet til rådet.
Stk. 5. Formanden, medlemmerne efter stk. 1 og 2 og de tilforordnede udpeges for en 4-årig periode. Genudpegning kan finde sted.
Stk. 6. Indstilling og udpegning af medlemmerne efter stk. 1 og 2 sker efter bestemmelserne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.
Stk. 7. Hvis indstilling efter stk. 2 ikke sker i overensstemmelse med stk. 6, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden det pågældende medlem.
§ 2. Voksenuddannelsesrådet rådgiver undervisningsministeren, arbejdsministeren og erhvervsministeren om uddannelsesbehov inden for hele voksen- og efteruddannelsesområdet ud fra erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske vurderinger.
Stk. 2. Rådet rådgiver undervisningsministeren om tværgående spørgsmål om videreuddannelsessystemet for voksne og om åben uddannelse.
Stk. 3. Rådet rådgiver undervisningsministeren om statens voksenuddannelsesstøtte på undervisningsministerens område og rådgiver undervisningsministeren og arbejdsministeren om samspillet mellem statens voksenuddannelsesstøtte og godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på arbejdsministerens område.
Stk. 4. Rådgivning efter stk. 1 sker på baggrund af en vurdering af udviklingen i sammensætningen af det samlede udbud af og efterspørgsel efter voksen- og efteruddannelse og i sammenhæng hermed udviklingen i kursusafgifterne på voksen- og efteruddannelsesområdet. Til brug herfor kan undervisningsministeren af andre ministre kræve opgørelse af aktivitetsfordeling og -udvikling, beskæftigelses- og ledighedsudviklingen og oversigter over kursusafgifternes størrelse.