§ Lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) · kapitel 16 af 16
Kapitel 8 – Ikrafttræden m.v.
LOV nr 490 af 31/05/2000
§ 23. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2. Lov om støtte til voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 20. december 1995, ophæves, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Bestemmelserne i den i stk. 2 nævnte lov og regler fastsat med hjemmel heri finder dog anvendelse for
-
ansøgninger om støtte til voksenuddannelse, der er modtaget i styrelsen før den 30. marts 2000, og
-
ansøgninger om støtte til voksenuddannelse, hvis tildelingen sker for en periode, der begynder før den 1. januar 2001.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i den i stk. 2 nævnte lov og regler fastsat med hjemmel heri i særlige tilfælde, herunder helt eller delvis til meritpædagoguddannelsen, finder anvendelse for tildeling af støtte til voksenuddannelse for tiden efter den 1. januar 2001.
§ 24. I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 4. november 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 260 og § 6 i lov nr. 263, begge af 12. april 2000, foretages følgende ændring:
1. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »lov om støtte til voksenuddannelse« til: »lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)«.
§ 25. I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændring:
1. I § 31, stk. 1, sidste pkt., ændres »lov om støtte til voksenuddannelse« til: »lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)«.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Margrethe Vestager